Udgivet i Skriv en kommentar

Livstegn

Det bliver ikke til så mange indlæg selv om jeg egentlig har meget på hjertet, jeg er jo en tænksom type og mange tanker flyver dagligt gennem hovedet.

Jeg har nok materiale til resten af livet, men har ALDRIG tid til at komme i dybden med noget, faktisk er i dag en af de eneste dage i rigtig lang tid hvor jeg har fundet roen og tiden til at kunne fordybe mig i noget så simpelt som en rengøring og oprydning i skabe og skuffer!

Det jeg aldrig kunne finde motivation i at gøre før jeg fik børn, finder jeg nu utroligt beroligende og givende på en eller anden måde, tænk noget så simpelt som at gøre rent og rydde op giver så meget ro. Når børnene er hjemme er der altid en der siger ‘mor’ eller lige har brug for min hjælp til et eller andet (husk og nyd det, det stopper før du ved det, siger mange) og jeg har også nogle FÅ ting jeg gerne vil kunne fordybe mig i, eksempelvis at kunne læse en bog, det har jeg ikke kunnet med mindre jeg har været ude og rejse ALENE, tænk jeg skal rejse væk, hvis jeg skal læse en bog!

Husk nu at nyde børnene, ja ja det gør jeg også, men når jeg nu samtidig har så mange ting jeg også finder tilfredshed ved er det ofte følelse af utilstrækkelighed der rammer og jeg børster den ligeså hurtigt af mig igen, som den opstår, for jeg gør mig bedste! Jeg gør mit bedste og ingen andre end mig ved hvad det er. Jeg elsker det jeg laver hver dag, alt har en pris og jeg betaler den gerne. Jeg er taknemmelig for det netværk jeg har af solide stabile venner der overlever selv om vi nogle gange kun ses 1 gang årligt, men så er det til gengæld så utroligt givende at ses, men også lidt svært at finde tilbage igen.

Anyway, så nærmer ferietiden sig også for mig og jeg holder de sidste 2 uger af min ferie om en uge, glæder jeg mig? Ja det gør jeg da, det er rart at se børnene udvikle sig sammen med os i ferien og svært at sende dem i institution igen,  men jeg glæder mig ligeså meget til at tage hul på efterårs sæsonen i PT centeret og spændt på hvad vi kan præstere sammen!

 

Udgivet i Skriv en kommentar

Personlig træning

Så er der sørme liv på bloggen igen!

Jeg syntes det er på tide jeg giver lidt lyd fra mig herinde igen.

Der har været en laaaang, laaang periode, hvor det måske ikke var så synligt at jeg rent faktisk TRÆNER med mine klienter og ikke kun kører vancecoaching/overspisningscoaching, som i øvrigt er et fantastisk værktøj! Årsagerne er mange, en er nok tidsfaktoren, jeg lever og ånder for udvikling og det her jo indebåret en flytning af PT centeret så vi nu har luft og plads omkring os. En anden er at jeg også er mor til 2 små børn, der kræver alt af mig, så snart jeg træder ind af døren, så det er 2 verdener med fuld drøn på indtil jeg vælter rundt på ryggen og sover til næste morgen, hvor det hele starter forfra. 🙂

Men lige nu har jeg fået luft igen, de events der var på tegnebrættet er nu afviklet, de gruppetræninger vil gerne ville teste er blevet testet og det der virker kører videre, det der ikke gør lukkes ned. En evig udvikling og det er det jeg elsker.

En tredie årsag til at du måske ikke opfatter mig som synlig længere er fordi jeg netop fokuserer på mine klienter når vi er sammen og jeg finder det umuligt eller fraværende at filme alle vores sessioner. Jeg er ligeledes heller ikke tilhænger af før og efterbilleder fordi det der betyder mest er ikke at jeg kan få dig til at tabe dig og hvor mange kg. du har tabt, næ det er processen derhen der er vigtigst for mig, for nyder du også processen og læringen du får med dig, får du som oftest også blivende resultater.

Jeg er også gammel i gårde, forstået på den måde at det er læææænge siden jeg tog min første PT uddannelse, men der er også løbet rigtigt mange andre uddannelser og certifikater ind på den konto siden da og jeg er stadig i mentorforløb hos en af de bedste i branchen.

Jeg syntes PT branchen har fået et meget uheldigt ry og der bliver sprøjtet PT’ere ud til højre og venstre og mange lover at de er tilgængelige 24/7, en ting jeg stensikkert ikke er og aldrig kommer til at være. Det vil svare til at jeg var ansat i Bilka og lod samtlige afdelingschefer skrive til mig så snart jeg var kommet hjem. Ting der helt sikkert kunne vente, ting der ikke ville være vigtige hvis man som PT’er gjorde sine klienter kompetente og udstyrede dem med viden nok til at kunne vente på din svar mail dagen efter.

Hos mig har jeg troen på at alle mine klienter er kompetente nok og at jeg har udstyret dem med nok viden til at kunne træffe egne beslutninger, både vedr. teknisk udførelse i øvelser, men også kostmæssigt og på den måde aldrig bliver 100 % afhængig af min hjælp men derimod er drevet af lysten til at lære mere og få større indsigt og kompetencer.

Nå men det jeg vil sige er at jeg altså stadig ELSKER at TRÆNE med mine klienter. Jeg elsker at lære jer at holde af træning og bevægelse og at jeg IKKE kun tager fitnessatleter, faktisk er det nok kun 5 % af min forretning i dag. Jeg vil SÅ gerne arbejde med dig derude og jeg har lige nu plads til 2 mere der har lyst til at træne i dagstimerne tirsdage og torsdage.

Jeg har også stadig plads til fitnessatleter, så sidder du derude med en drøm om at stille op, så tag kontakt her hos mig gør vi tingene 100 % og du bliver overrasket over hvor lang tid det tager at blive klar, så tag hellere kontakt for tidligt end for sent!

Indlæg fra hjertet og uredigeret er den eneste måde jeg nogensiden får udgivet noget på, så bær over med det! 🙂

Udgivet i 3 kommentarer

Athletic Fintess atleter søges

Det er SÅ længe siden der er blevet udgivet noget på den her blog! Det er bestemt ikke fordi den ikke er i mine tanker, men tiden rækker simpelthen ikke i øjeblikket og det kommer nok til at være sådan et godt stykke frem indtil yngstemanden er kørt godt ind i en pasningordning. Lige nu bliver han passet hjemme af farmor/farfar eller mig og “hubby”.

Nå men det korte af det lange er at konkurrencen Athletic Fitness, har fået endnu en chance for at overleve i DBFF regi til og med 2018 indtil der bliver taget stilling til om det skal fortsætte eller ej og Athletic Fitness vil altid være den fitnesskonkurrence der ligger mit hjerte nærmest fordi det var der jeg selv startede og der har jeg også vejledt rigtigt mange til gode resultater, SÅ hvis du går og leger med tanken, så stop med at lege med den og tag kontakt allerede i dag!

Normalt tager jeg ingen ind under et år til konkurrencestart, men i det her tilfælde vil jeg at konkurrencen skal overleve så jeg giver frist frem til 1 juli til at ansøge om en plads på mit team.

Hvis du tænker det ikke er sjovt kun at kunne konkurrere i Danmark, så kan jeg berolige dig med at konkurrencen lever i bedste velgående i både Norge og Sverige, i særdeleshed Norge fordi de kører konkurrence på samme vilkår som i DK, hvor de i Sverige har inkluderet en forhindringsbane.

Hvad skal man kunne for at kunne stille op?

Ja altså det vil være en god start allerede at kunne tage nogle kropshævninger og dips, roning skal jeg nok få dig lært. Så skal du være klar over at mentalt er det nok den mest udfordrende konkurrence af alle fitnessklasserne, det kan jeg skrive under på, for jeg har prøvet dem alle 😉 Men den mentale del tager jeg mig også af.

Har du blod på tanden så bliver det et intenst forløb, med masser af træning og forhåbentlig en masse personlige sejre!

Nedenstående er fra da jeg blev Nordisk Mester i AF tilbage i 2008 🙂

Udgivet i Skriv en kommentar

Fødselsberetning d. 26.09.16

Eftersom jeg selv har fundet andres fødselsberetninger interessante tænker jeg at jeg vil dele mit fødsels forløb.

Søndag d. 25.09.16 er jeg gået en uge over tid og ved jordmoder tjekket torsdagen inden, bliver jeg tilbudt hindeløsning, fordi det tilbydes man når man er gået over tid, men jeg takker pænt nej, da jeg gerne vil have det hele skal forløbe som kroppen helst vil, så længe det er forsvarligt. Det bliver jordemoderen glad for, for som hun sagde, så kan man gå i lang tid med uro og stærke plukveer, som ikke ender ud i en egentlig fødsel, men at tendensen er at mange bliver så utålmodige og VIL sættes igang.

Fordi jeg er over 40 år, skal jeg tjekkes lidt før man normalt vil tjekke gravide der er gået over tid. Dette for at undersøge om moderkage virker optimalt og om der er fostervand nok i livmoderen. Det bliver man normalt først tilbudt, når man er gået 10 dage over tid og her får jeg det altså tilbudt 7 dage over tid fordi jeg har passeret de 40 år. Tjekket foretages ved hjælp af elektroder der sættes på maven. Her måler de hjertelyd, puls, samt sammentrækninger af livmoderen. Ud over det, bliver man også scannet for at se om der er fostervand nok til at babyen har det godt.

Alt vurderes forsvarligt og fint.

Igen bliver jeg tilbudt i hindeløsning eller igangsættelse, men eftersom alt så fint ud, valgte jeg igen at lade naturen gå sin gang og vi tog atter hjem fra sygehuset.

Samme aften går jeg i seng og sover som sædvanlige mega dårligt, så intet nyt her! Min datter vågner som sædvanligt omkring kl. 01 og vil ind og sove i min seng og det får hun lov til. Hun hundser rundt med mig, jeg skal finde hendes sut, hendes sutteklud, hendes hovedpude m.m.

Da jeg hopper op i sengen for 4 eller 5 gang i den tro at nu skal vi sove, føler jeg et lille smæld og troede at jeg havde forstrukket et eller andet eller noget var gået af led, men det viste sig kort efter at det var vandet der gik og jeg tænker det nok er bedst jeg lige går på toilettet, men her vil min datter også med og jeg bliver nødt til at få vækket Rune, så han kan aflede hendes opmærksomhed og samtidigt så siger jeg til ham at han godt må ringe til svigerforældrene, fordi jeg kunne mærke at jeg straks fik veer og de lynhurtigt tog til i styrke.

Datter mærker tydeligt at noget er i gang og bliver ked af det og forvirret og vil kun have sin mor, men jeg ville i bad og Rune fik afledt hende. Samtidigt når jeg at tænke at det her var sidste gang vi bare var hende og jeg og hvis ikke det var fordi veerne hurtigt blev stærke ville jeg have sagt et “sidste farvel” til vores tid alene, men det kunne jeg simpelthen ikke fordi jeg var bange for at skræmme hende yderligere.

Jeg får ringet på fødegangen som ikke lyder til at jeg behøver at skynde mig, men jeg er nu pænt taknemmelig for at svigerforældrene kort tid efter dukker op og vi kører straks efter.

Rune sætter nok hastighedsrekord på vejen op til sygehuset, selv om jeg forsøger at sige at han ikke skal skynde sig, så er jeg set i bakspejlet, nu glad nok for det.

Vi ankommer og jeg forsøger at sige til Rune at han bare skal parkere med det samme og komme op til mig bagefter, da jeg stiger ud af bilen føler jeg allerede det presser mere end da jeg var i fødsel sidst med min datter.  Han vælger derfor at følge mig op på fødegangen, hvor jeg bliver modtaget af en jordemoder og bliver vist ind på en undersøgelsesstue. Så ringer jordemoderens telefon og hun forlader mig og jeg føler mig maks presset, hun vender tilbage og telefonen ringer igen og tror nok jeg siger til hende at jeg ikke er tryg ved at hun går fra stuen igen. Rune dukker også op på det her tidspunkt og jeg bliver bakset op på briksen, så jeg kan blive tjekket og jeg hører først jordemoderen sige at jeg er 1 cm. åben og tænker det her bliver verdens længste nat og at de bare kan kaste alt det smertestillende de har i hovedet på mig, men jordemoderen spørger mig om jeg hørte hvad hun sagde? Nej det gjorde jeg ikke, hun gentager: “AT DU ER 9 CM ÅBEN!!! og vi skal have dig ind på fødestuen med det samme, fedt tænker jeg så er det snart ovre!!!

Inde på stuen, når jordemoderen lige at tænde for alt apparatur og jeg mærker tydelige at veerne nu er presseveer. Jeg får lov til at presse, der bliver tilkaldt endnu en jordemoder og jeg hører også at de vil tilkalde en bagvagt, men jeg er jo optaget af mit og hæfter mig ikke yderliger ved det, men registrerer kort at der gik lidt stress i den, da de ikke lige kunne finde pulsen på baby og jeg må umiddelbart ikke presse længere og smerterne som ellers kunne presses væk, vender stærk tilbage, jeg får lov til at presse igen og 2 eller 3 pres senere, så kom lillebror ud!

Efterfølgende fortæller jordemoderen mig at hun havde stået klar med saksen! Hun ville have klippet mig op, fordi de fandt ud af at lillebror var stjernekigger, men jeg klarede det ved hjælp at et lille “ryk” jordemoderen lavede i de nedre regioner (fortalt af Rune) – her ville være et ikon der holdt sig for øjnene…! Den hurtige fødsel og det at lillebror stod fast i et stykke tid, lavede lidt ravage i området og det skulle syes og det gjorde pænt ondt på trods af lokalbedøvelse, men overstås det skulle det jo…!

Men jeg fik en sund og rask baby dreng på 54 cm og 3450 g.

Eftersom min amning sidste gang havde en problematisk start, fik jeg lov til at blive et par dage på familie afsnittet. Det skal lige siges at de ville have sendt mig hjem med det samme og det var jeg også indstillet på, men da jordemoderen godt kunne se at det ville blive problematisk med amningen, efter flere mislykkede forsøg, vurderede hun at jeg nok ville have gavn af lidt ro og hjælp. De ekstra dage var SÅ godt givet ud og vi har fået den bedste opstart, godt nok ved hjælp af ammebrikker, som ca. 3  uger senere, langsomt blev udfaset. Dem er jeg fuldstændig fri af nu og heldigvis, for de er møjbesværlige at bakse rundt med om natten og når man ikke er hjemme!

De første 2 uger lavede jeg næsten ikke andet, end at sidde på min nu flade bagdel, fordi jeg var så øm efter syningen at jeg ikke kunne bevæge mig ret meget og gjorde jeg det, kunne jeg ikke holde ud at stå op i længere tid af gangen, men det blev bedre uge efter uge og jeg startede let genoptræning, herunder genopdagelse af bevægelsesmønstre og bittesmå gå ture, som jeg langsom udvidede til at blive længere og længere. Træningen kører bedre og bedre og jeg har udvidet sværhedsgraden af træningen og det er som om kroppen langsomt lidt efter lidt siger AHA, det er jo noget jeg kan huske alligevel og det bliver lettere hver gang. Træningen er dog styret efter mangel på søvn og generelt energiniveau eftersom jeg jo har 2 børn nu, er der også et logistik perspektiv med i det.

Det var alt for nu og mit første blog indlæg i laaaaang tid! 🙂

2016-11-14 09.52.19

Udgivet i Skriv en kommentar

Rapport fra Newcomers og Danish Open Påsken 2016

bootcamp3

Tratitionen tro har jeg lovet mine atleter at komme med en lille stemningsrapport og fortælling om dagene set ud fra mit synspunkt.

Det er virkelig længe siden jeg har blogget sidst!

Da DBFF meldte ud at de havde valgt at fremrykke Newcomers i forbindelse med Danish Open, valgte jeg helt at lukke ned for optagelse af nye atleter, da det ville efterlade mig med kun 6 mdr. til at forberede den enkelte atlet og sådan arbejder jeg ikke, jeg har brug for at lære den enkelte atlet rigtigt godt at kende, plus det tager rigtig lang tid at bygge en “spritny” atlet op og det ved de der har været hos mig længe. Det er også de atleter der har været i gang længst, der har de bedste resultater, de er altså ikke opnået på 6 mdr.

Da jeg efterhånden har et skønt og solidt team i nakken, med nogle fantastiske og ansvarsbevidste piger i ryggen, overlod jeg pigerne alene til indvejning, det skal lige siges at begge piger ikke er helt uerfarne, med det at stille op og derfor var jeg helt rolig og det eneste der foregår til en indvejning for Bikini Fitness atleter, er godkendelse af bikini og sko, udlevering af armbånd og deltagernummer og så kan man tage hjem igen!

Jeg ankom til Herning kl. 07 fredag morgen for at tage hul på dagen og afløse Camilla, der havde været så skøn at fikse hår, makeup og farve på Lena. Jeg spise morgenmad med Johanna, der fungerede som Marlenes opvarmer og stylist, hvilket hun gjorde til UG – når man kender Johanna og Marlene og ser dem sammen er de SÅ sjove og perfekte sammen! De er som Gøg og Gokke og giver altid anledning til nogle gode grin!

Lena var MEGET nervøs, så vi begav os til Kongrescenteret i rigtig god tid og fandt en plads midt i det hele! Her måtte Lena så tage til takke med at ligge og gnaske lidt tørre riskiks 🙂

1 time senere dukkede Marlene og Johanna op og når flokken er samlet slapper jeg bedst af, men begge piger havde i mine øjne ramt den form der passede bedst til dem og på det område kunne jeg slappe helt af og eller overlade pigerne til det de havde øvet og øvet, nemlig poseringerne til scenen og håbe på de ville vise deres bedste sider 🙂

2016-03-25 16.26.05

Først på var Lena og jeg har aldrig oplevet hende så nervøs før, men det var en god nervøsitet og selvfølgelig skal man være nervøs, det er man hvis det betyder noget!

2016-03-25 11.14.17

Lena kom med i første “call out” det er næsten lig med en plads i finalen og efter at have set de andre piger, var jeg overbevist om at finalepladsen var sikker.

Næst var Marlene, som virkede ok rolig på overfladen, hun har knoklet i 3 år for at bringe lige netop den her pakke på scenen og det meste vi gerne ville forbedre var lykkes godt! Marlene røg med i 2. “Call Out” så det kunne betyde at enten var hun lige uden for finalen eller lige indenfor!

2016-03-25 18.55.36

Det blev pausetid og frokosttid for Johanna og jeg og alt imens vi spiser kommer der en SMS fra pigerne om at begge er i finalen! Så FEDT! Så var det bare tilbage og give lidt peptalk, rette bikini, spise lidt mere, rette lidt mere, posere lidt mere, rette lidt hår og makeup, men helt uden stress og jeg tror begge piger bare var lykkelige over at være nået så langt.

Endelig blev det finaletid og begge piger fik gået den nye “I walk” og gjorde det fantastisk og fejlfrit.

Tid til præmieoverrækkelse det næsten mest nervepirrende!

Lena fik en fin 3 plads og var ovenud lykkelig for den og med den kunne hun stille til Danish Open, det besluttede hun sig hurtigt for, da vi fik vendt at det nok var nye atleter og nye øjne fra dommernes side, så hurtigt måtte vi lave en slagplan for videre forløb for dagen og næste dag, eftersom jeg ikke kunne være til stede og Trine skulle overtage for mig.

2016-03-25 19.03.56

Marlene endte på en fuldt fortjent 6. plads som hun også var helt tilfreds med fordi det den her gang, i modsætning til dengang der stod 30 atleter i feltet og virkede lidt tilfældigt at hun endte som nr. 11 lige uden for DM kval., faktisk stod ved siden af bedre atleter. Men DM kvalifikationen var målet og det fik hun!

2016-03-25 21.20.46

Danish Open, her skulle jeg til Påskefrokost hos Sviger og overlod derfor styringen helt til Lena og Trine og det fungerede perfekt og jeg følte mig helt tryg ved den løsning, men var overspændt og tjekkede min telefon non stop for opdateringer og fik at vide at Lena stod fantastisk og var igen med i 1. “call out” Jamen så var jeg da glad, men ville så atter rigtigt gerne have stået og set det hele live, men familien skal også plejes.

Det var en lang ventetid til finalen og endnu længere til præmieoverrækkelse, heldigvis opdaterede Trine mig og i telefonen kunne jeg høre hendes begejstring og f…. om ikke Lena nuppede guld og høstede stor ros fra dommerne!

2016-03-26 19.12.49

Nye planer er lagt, men DM skal overstås først og så er det ud i verden med Lena!

 

Udgivet i Skriv en kommentar

Året der gik – 2015

Så blev det årets næstsidste dag og Klara-Sofie er netop blevet hentet af hendes Farmor og Farfar og det efterlader mig lidt tid til reflektere over året der gik.

Det har i lighed med sidste år været et år for fuld damp. Ikke mindst fordi jeg nu har indfundet mig i min rolle som mor og hvordan jeg gerne vil være overfor min datter og hvordan jeg vil prioritere min arbejdstid. Læs mere Året der gik – 2015

Udgivet i 1 kommentar

Frisk start! Kost og Livsstilsworkshop d. 10/1 – 2016

På opfordring afholder Pernille B. Madsen (Diætist) og jeg en Frisk start workshop, som har til formål at hjælpe dig til at få et mere afslappet forhold til mad, til din krop og til at inspirere og hjælpe dig til at ændre livsstil og fokusere på at gøre netop det der fungerer bedst for dig. Læs mere Frisk start! Kost og Livsstilsworkshop d. 10/1 – 2016

Udgivet i Skriv en kommentar

Året der gik – 2015

Så blev det årets næstsidste dag og Klara-Sofie er netop blevet hentet af hendes Farmor og Farfar og det efterlader mig lidt tid til reflektere over året der gik.

Det har i lighed med sidste år været et år for fuld damp. Ikke mindst fordi jeg nu har indfundet mig i min rolle som mor og hvordan jeg gerne vil være overfor min datter og hvordan jeg vil prioritere min arbejdstid.

Året startede sådan set stille og roligt, men en større begivenhed nærmede sig med hastige skridt, nemlig min 40 års fødselsdag og afholdelse af reception for familie, venner og forretningsforbindelser. Klara-Sofie tog også sine første skridt og kunne lige akkurat gå til min fødselsdag og det blev en rigtig hyggelig dag, med lækker tapas fra Heidi’s Kro – stedet hvor alt min mad udefra bliver bestilt! Jeg fik alt jeg ønskede mig, bobler, “spiselige blomster”, gavekort til træningstøjet som altid kommer fra Kari Traa 🙂

Fødselsdag veloverstået, hvad var så næste mål?

Et bøjleprojekt der har været udskudt i et par år, blev endelig sat i værk kort tid efter fødselsdagen og samtidigt med det, tog jeg kontakt til en ny coach og mentor, som fik sat mig på nye opgaver og nye tanker omkring mig selv, min træning og tilgang til min forretning. Jeg fik trukket en tand ud i undermunden og jeg lignede en hjemløs et par dage 🙂 Bøjlen blev sat på og jeg måtte for en kort periode leve lidt af flydende kost, så det blev til en masse smoothies på broccoli med mere og de smagte sådan set rigtigt fint, men som altid blev jeg bekræftet i at flydende kost, aldrig mætter nok og ikke giver samme tilfredstillelse som mad der skal tygges!

Klara-Sofie, skiftede i samme periode dagplejen ud med vuggestuen og pludselig tog hun stormskridt udviklingsmæssigt og begyndte endeligt at sove igennem! Halvanden år med afbrudt nattesøvn, var i store træk slut! (jubbi!)

2015 var også året hvor jeg havde mit til dags dato, største og bedste team under opbygning til årets konkurrencer, startende med Loaded Cup, hvor Trine Rathlau placerede sig på en flot, 3. plads og var eneste dansker i top 3.

Jeg havde længe været på udkig efter et lokale hvor jeg kunne flytte al min personlige træning hen og hvor jeg kunne starte med at udvikle kurser, samarbejder med andre personlige trænere og kostvejledere med samme overordnede filosofi og tilgang til kost og træning som jeg. Personlig træning skal efter min mening også være så personligt som muligt og i det center jeg havde mine klienter havde jeg ikke et lokale til at mødes med mine klienter til fortrolige samtaler, eller det vil sige, det fik vi, da jeg var på “vej ud af døren” og der var det for sent og samtidig syntes jeg også det er vigtigt at kunne træne med klienten uden nysgerrige blikke og uden at skulle stå i kø for at bruge udstyret. Lokalet var sådan set fundet, men en længere proces skulle gøre at det først kunne tages i brug i starten af september, men det passede mig fint, for så kunne vi næsten nå at færdiggøre alle årets konkurrencer før der skulle investeres en masse tid i det (tænkte jeg).

Nå men året skred frem og det blev sommer (møj sommer) jeg havde på daværende tidspunkt så stor fremgang med træning og kost at jeg næsten var sikker på jeg ville stille op til en sidste konkurrence og hvilken en skulle det så være? Ja Athletic Fitness, har altid været min favorit og jeg testede også lige runden af for at se om jeg på nogen måde ville kunne være med igen, sideløbende havde jeg også ved hjælp af mine Bikini atleter Trine og Johanna, trænet lidt bikini poseringer, fordi jeg tænkte det også kunne være fedt at prøve kræfter med den kategori og for at se om jeg overhovedet ville kunne gøre mig der, jeg har jo altid være i den lille ende i Body Fitness, der i mine øjne er lidt kedelig at stå i fordi du netop bare står, i bikini fitness kan man lege med sine svage og stærke sider og poser sig væk fra de dårlige sider og fremhæve de gode. Valget faldt på Bikini Fitness Masters, fordi jeg netop selv havde atleter med i Athletic Fitness og de fik lov til at dominere klassen selv og Bikini Fitness Masters havde jeg ingen atleter med i.

Efterårets konkurrencer indledtes med NC i Herning, hvor vi havde en rigtig fin dag, med styling fra Just-You-By-Nikoline der spraytannede så meget at hun var helt brun selv. Det blev til flere kvalifikationer til DM, en 2. plads til mig i Bikini Fitness Masters, en 3. plads til Johanna i Athletic Fitness, Sara Hast top 10 i Body Fitness, Rikke Thier i finalen i Bikini Fitness, Heidi N. Christensen i top 10 og også videre til DM.

Ugen efter gik turen til Norway Open, hvor vi stillede med et super stærkt team – en lang rejse på mange planer og erfaringer på godt og ondt. Anne-Mette W.  Christiansen, generobrede sin titel som Overall Winner af Athletic Fitness klassen, Josephine fik en fantastisk flot 2. plads, det samme gjorde Trine Rathlau, jeg selv fik en 3. plads i Body Fitness efter 4 års fravær i klassen, men eftersom jeg placerede mig over nr. 4 som vandt de norske mesterskaber nogle uger efter, tænker jeg det var en ganske fin placering og jeg var rigtigt godt tilfredt. Johanna deltog også i bikini fitness, men desværre var det ikke lige hendes dag og hun gik ikke videre i finalen. Der var også andre danskere med og disse fik også ganske flotte placeringer og det var superhyggeligt at ligge side om side med Team PB – (Peter Bendtsen) og vi hjalp løbende hinanden, præcis som det skal være når vi er i samme båd!

Nogle få uger efter kom årets sidste konkurrence nemlig DM og her blev det også til nogle helt fantastiske dage, med hele teamet samlet på hotellet, herunder både opvarmere og atleter. Denne gang havde vi udvidet styling teamet med Anja Nielsen, fra Nails_by_anja som også lave de mest fantastiske negle! Kent Hast – Sara Hast’s mand, agerede også stylist for Sara og kom med gode tips til styling af mit hår og han gør faktisk et rigtigt flot stykke arbejde! Sara indledte DM i et rigtigt hårdt felt i body Fitness og placerede sig lige uden for finalen, hvilket i sig selv, nok var en kæmpe præstation eftersom hende søn havde valgt at ligge sig syg med opkast hele natten forinden og hun faktisk slet ikke fik sovet. Kort tid efter scenen måtte Sara selv kaste håndklædet i ringen og lægge sig syg! Så blev det søndag og her placerede, Anne-Mette sig atter som nr. 1 og overall vinder, Trine Rathlau sig som klar nr. 1 i den helt lave bikini fitness klasse, Josephine Kierstein som klar nr. 1 i den høje bikini fitness klasse, jeg selv som nr. 1 i Bikini Fitness Masters, Rikke Thier som nr. 5 i den høje Bikini Fitness klasse, Heidi og Natasha gik desværre ikke videre, Johanna kæmpede sig igennem hele 2 klasser, både Bikini Fitness og Athletic Fitness og atter røg stakkels Johanna ud af Bikini Fitness uden en finale plads, men til gengæld fik hun en 5. plads i tæt løb med nr. 3 og 4. og hun er ikke langt fra at kunne gøre sig helt i toppen og forhåbentlig har hun fået endnu mere smag for klassen fremadrettet ;-). Alle os der placerede sig som nr. 1 gik videre til overall konkurrencen og her stod jeg ved siden af 4 piger der alle har modtaget vejledning af mig på et tidspunkt og det i sig selv syntes jeg var en fantastisk følelse og jeg kommer aldrig til at glemme den! Bedst af alt – Trine Rathlau, VANDT overall klassen og kvalificerede sig samme med Josephine til NM og hvis de her placerede sig godt, skulle de videre til Nikole Wilkins Cup samme dag!

Jeg havde Klara-Sofies 2 års fødselsdag på programmet og kunne derfor ikke tage med mine piger, faktisk var fødselsdagen samme weekend som DM, men heldigvis er hun ikke gammel nok til at forstå at jeg ikke kunne fejre den samme med hende på dagen. Jeg sad med telefone klistret til hånden og modtog et dejligt opkald fra Trine der fortalte mig at hun var videre til finalen og hun var i strålende humør, desværre fik jeg også beskeden om at Josephine ikke var gået videre, men også at hun derfor havde vendt al fokus på at hjælpe sin teammate Trine! Så skønt at vide at de havde hinanden! Kort tid efter modtog jeg endnu et opkald fra Trine – HUN VANDT NM og var gået videre til Nicole Wilkins Cup og havde her placeret sig som nr. 2!

En helt fantastisk præstation og et rigtigt godt konkurrence år for mine atleter og jeg selv og jeg har gjort mig så mange erfaringer i år, som jeg aldrig ville kunne have fået hvis jeg ikke også udsatte mig selv for det pres, at være på diæt, konkurrere sideløbende med at skulle opbygge et personligt træningscenter, være mor, coach, chef med mere. Det føles som en værdig måde at afslutte mine fitnesskonkurrencer. Stop på toppen og mens legen er god!

Sideløbende med alt det konkurrencepjat, fik jeg stablet et personligt træningscenter på benene efter flere mdrs. forsinkelse og set i bakspejlet et under at jeg ikke fik stress over det! Men jeg tror det hjalp at holde fokus på diæt og træning, arbejde og familie time for time og lade de ting ske som jeg ikke var herre over og fokusere på de ting jeg kunne gøre noget ved!

Det kunne jeg skrive så meget mere om, men jeg vælger at tage mine erfaringer med og bruge dem fremadrettet i alle min projekter.

Nå men hvile på lauerbærene er ikke noget jeg plejer at gøre og derfor var fokus at få styr på alle de løser ender der nu var i forbindelse med opstart af centeret, for at erkende at jeg altid kan se nogle løse ender og må fokuser på en af gangen 😉

Jeg havde i sin tid sagt til Rune at han måtte bære over med at jeg var meget væk i ca. 3 mdr. og havde fuld tryk på arbejde, men det har nu udviklet sig til 6 mdr. i stedet for og min målsætning i det nye år er netop at fokusere på ikke at lade arbejdet opsluge mig så meget igen og skabe plads og tid i kalenderen til både familie og udvikling.

Der er allerede booket fridage og kurser, samt min egen træning ind i kalenderen i det nye år og det er ufravigeligt min tid!

Jeg har også nået at sætte lidt workshops i søen og disse blev udsolgt på under 24 timer og det vil fortsat være en ting jeg vil udvikle mere på i fremtiden.

Så med disse ord, vil jeg sige tak til alle jer der var her for mig i 2015 og alle jer der finder sig i mine skævheder og tosserier, tak til jer klienter som har valgt mig i giver mig så meget retur og i er med til at skabe verdens bedste job, et job der giver mening, fordi i får det bedre, sætter mere ind på livsstilskontoen og for alle de grin og tårer i deler!

Godt nytår – pas på jer selv og hinanden!

(nu skal der bages)

 

 

Udgivet i Skriv en kommentar

Frisk start! Kost og Livsstilsworkshop d. 10/1 – 2016

På opfordring afholder Pernille B. Madsen (Diætist) og jeg en Frisk start workshop, som har til formål at hjælpe dig til at få et mere afslappet forhold til mad, til din krop og til at inspirere og hjælpe dig til at ændre livsstil og fokusere på at gøre netop det der fungerer bedst for dig.

Lær hvordan du ved hjælp af sund fornuft og alt med måde tankegangen, bliver i stand til at gøre op med dine gamle tankemønstre og handlinger, der måske tidligere har ført til lidt ekstra kilo på sidebenene.

På workshoppen kommer vi igennem emner som:

  • Søvn og vigtigheden heraf for et vægttab
  • Vanetænkning og ændring
  • Motivation – ydre og indre motivation, få inspiration til hvor og hvordan du genfinder din motivation og hvorfor den af og til forsvinder fuldstændigt
  • Stress hvad er det for en størrelse, mentalt og fysisk – hvordan arbejder du bedst med din ”stress”, herunder hvilken type træning og kost vil være hensigtsmæssig
  • Få indblik i hvorfor kostplaner og kalorietælling ikke altid er den bedste eller eneste løsning
  • Det behøver ikke være alt eller intet – lær at finde balancen
  • Vi gør op med myten om at det er dyrt at leve sundt
  • Vi kommer ind på de forskellige typer af ”kure” og ”diæter” fordele og ulemper
  • Konkrete forslag til hvordan du kan ændre din livstil og optimere og blive den bedste udgave af dig selv, med mere overskud, frigørelse af tankegangen at det er synd for mig at jeg ikke kan spise som alle andre
  • Teaser og smagsprøver til vores kommende arrangementer kost/madlavnings bootcamps for dig der ønsker konkret og håndterbar inspiration til madlavning og retter der kan laves på kort tid og ikke koster en formue 

Efter endt workshop tilbydes support via email og lukket Facebook gruppe i 4 efterfølgende uger!

Pris ved tilmelding inden 20/12-15 400 kr. ved senere tilmelding 500 kr. varighed 2 timer. Antal pladser 12

Send en mail til lbpfitness@gmail.com så modtager du en faktura og når den er betalt er du registreret som tilmeldt.

 

 

Udgivet i 4 kommentarer

Workshop – Byg Bedre Baller Nu!

Trænger dine baller til et lille løft eller trænger du bare til ny input til din træning, så læs her:

Søndag d. 29 nov. fra 12-14 afholder jeg den første workshop i mine nye omgivelser på Messingvej 6, 8940 Randers SV.

Workshoppen er bygget op om noget jeg inderligt brænder for nemlig at forbedre ballernes funktion og give dem en flottere form.

Workshoppens opbygning:

Teoretisk gennemgang af ballernes funktion for ryg, hofte, mavemuskler og knæ.

Fysisk gennemgang af øvelser der kan forme og styrke din bagdel på enkleste vis, kræver ingen forudgående kendskab til teknik.

Vi kommer igennem både lette og avancerede øvelser og deres funktion.

Du får et konkret balleprogram med hjem både til hjemmetræning og træning i fitnesscenteret, samt en lille surprice.

10 pladser – pris: 300 kr.

Sidste tilmelding d. 1 nov. 2015

De bedste hilsner

Lonnie