Udgivet i Skriv en kommentar

Blogtørke

Så er jeg her igen!

Jeg har været igennem en ekstrem hektisk periode, med kurser, udvikling, kæmpe run på klientdelen, møder, en dagplejer der har holdt ferie, min 40 års fødselsdagsreception, behandlinger og meget andet sjovt!

Men i dag har jeg endelig lidt luft til at få styr på nogle flere detaljer og herunder også et lille blogindlæg. Faktisk tror jeg ikke at jeg nogensinde har ladet bloggen ligge i så lang tid før.

I efteråret var jeg eller inde i en god stime med at få planlagt 1 fridag hver md. som jeg kunne bruge som jeg ville, den blev stort set altid brugt til udvikling for det er i mine øjene essentielt, hvis jeg fortsat skal lave det jeg gør. Den månedlige fridag, er blevet ædt op til fordel for klienter.

Klara-Sofie er ved at være så nem at det virkelig er en fornøjelse at være sammen med hende og hun kan mere og mere selv og VIL selv en hel del. Hun er for det meste altid smilende og glad også når vi er sammen med andre mennesker og hun er meget social. Det gør det igen lettere at tage ud af huset og lave andre ting. Der går ikke lang tid før hun kan blive passet i børnecaféen når mor og far træner 😉

Jeg har en enkelt atlet med til Loaded Cup her i påsken og hun er i storform, så jeg glæder mig max. til at se hende på scenen og jeg forventer at komme med en lille liveupdate på Instagram som nu er mit fortrukne medie. Så vil du fortsat følge med i mine små stunts og få inspiration til kost, træning, familielivet og bevægelse generelt så er det der du finder mig under @lbpfitness  (ja bloggen udvikler sig i takt med alderen ;-))

Udgivet i Skriv en kommentar

Ærligt! Smertefyldt… fyldt op… kommer videre!

Denne uge har været præget af at jeg har været på randen af hysteri, på nippet til at kaste håndklædet i ringen p.g.a. kontinuerligt og på trods af diverse behandlingsmetoder, træning, mindre træning, eksperimenteren, forsøg på at holde tanken på afstand og at det her nok alligevel ikke kan løses, men hvor skal jeg kaste håndklædet hen?!

Til jer der har født, kan denne uge sammenlignes med den sidste fase af en fødsel, hvor man næsten ikke kan være i det længere, men der er ingen vej uden om! Sådan har jeg det konstant, altså ikke smertemæssigt, men vidende at der nok ikke er en vej uden om!

Det er en erkendelsesfase, en fase der lidt er som en sorgproces, hvor jeg skal erkende at jeg er begrænset! Det har jeg altid været i et eller andet omfang, men det har jeg de sidste 10 år fundet en vej udenom via træning og kost, men denne gang virker det som om der bare ikke er noget at stille op, noget virker helt forkert omkring mit bækken/ryg! Det bliver på ingen måde bedre med de behandlinger jeg har fået, jeg har haft kortvarig lindring og den har jeg klamret mig til, som om jeg hang i fingerspidserne på vej ud over en skyskraber, lige inden frit fald!

Jeg har været det igennem før, først da jeg endelig fik min “diagnose” HMS og igen da jeg ødelagde mit knæ, det går i øvrigt ret godt med det knæ, efter jeg fik en diagnose at forholde mig til, tage forholdsregler, trial & error!

Men lige nu er det så slemt at jeg ikke sover ordentligt, jeg finder ingen hvile, skal stadig eksistere for min mand, baby, klienter m.m. og det lykkedes for det meste, desværre er det jo oftest de nærmeste det går ud over når man ikke kan lade det gå ud over andre. Jeg er altid smilende og glad omkring Klara-Sofie, men så snart hun er i seng mister jeg pusten.  Ingen har endnu sagt til mig de ikke kan løse mit problem, men det er som om jeg bliver ved med at løbe ind i døde ender og nu begynder mit netværk også at give op med løsninger.

I sidste ende kan det være at min gamle farmor på næsten 90 år, ender med at få ret. Hun er en hård dame og siger tingene lige ud, hun sagde før jul til mig, at det “nok er noget du bare skal lære at leve med”! Dengang kiggede jeg vantro på hende, men nu tænker jeg at måske hun har ret.

Nå ud måtte det, jeg har endnu en behandling i vente i morgen, men som sædvanligt forventer jeg intet, men håber det bedste!

Uanset hvad vil jeg altid bestræbe mig på at hæve mig over det og ikke lade det æde mig op!

Udgivet i Skriv en kommentar

Læring og pusterum

Lige nu sidder jeg i Oslo og her har jeg været siden fredag morgen, for at deltage på et kursus om bevægelsesfrihed.

Fredag startede jeg ud med at spise lunch med Silje Mariela og hvor skønt at se hende igen, eftersom jeg ikke har set hende i over 2 år, men som altid, virker det som om vi har set hinanden i går og vi talte non stop om vores  udvikling som mennesker, vores forretninger og livet generelt, eftersom Silje nu skal til at være mor om 5-6 uger og skal igennem samme proces som jeg.

For mig har turen til Oslo absolut været givende indtil nu og jeg ser frem til endnu en dag med optimal bevægelse og få flyttet tankerne omkring det at bevæge sig. Jeg har følt mig opslugt hele lørdag og suget til mig, da tankerne ligger nært mig og fordi jeg jo også har en baggrund fra lidt af hvert, bla. andet med noget danseteater og fordi jeg selv savner min bevægelsesfrihed.

Vi har alle et udgangspunkt og når jeg sidder i et venteværelse hos en eller anden behandler (jeg har været hos nogle stykker efterhånden) kan jeg sagtens se at jeg bevæger mig meget mere frit end de andre der kommer hos behandleren og jeg er taknemmelig for dette, men husk vi har alle vores eget referencepunkt og jeg kan huske at jeg har kunnet bevæge mig bedre og jeg vil finde tilbage til det udgangspunkt! Jeg er helt med på at jeg ikke bliver yngre og at jeg altid vil have nogle skavanker, men det jeg slås med lige nu, vil jeg finde en løsning på, koste hvad det vil! Så kurset her i Oslo har min fulde opmærksomhed og jeg søger helt sikkert videre indenfor samme retning og jeg savner selv nye udfordringer på træningsfronten, så jeg tænker lige nu at det her et godt sted at lede.

Kurset her har også givet mig mulighed for at få nydt stilhed og givet mig mulighed for at få sovet helt uden forstyrrelser, helt til jeg vågnede af mig selv. For mig betyder det at jeg går i seng senest 21,30 -22.00 og vågner igen af mig selv kl. 07 og bare det at kunne blive liggende til jeg har lyst til at stige ud af sengen er nu en luksus og jeg har i den grad lært at sætte pris på den. Det har virkelig været tiltrængt og nu er jeg klar til at tage endnu en tørn med tidlige morgener og nul tid til mig selv.

 

Udgivet i Skriv en kommentar

Det nye slik

I takt med at jeg at min krop og mit hovede langsom har fundet tilbage til normal tilstande efter mange år med konkurrencediæter siddende i krop og hovede, har jeg lagt mærke til at jeg ikke længere gider at være “kreativ” i køkkenet, forstået på den måde at jeg ikke længere udvikler opskrifter på “sunde” alternativer på “proteinrig” mad.

Jeg har indset at hovedårsagen til at jeg gjorde det, var fordi jeg rent faktisk savnede kage,  sukker og e-numre og grunden til dette var selvfølgelig at min krop var i massivt kcal. underskud i lang tid og det var MIN måde at overleve og komme i form på og jeg syntes det er ok, hvis det er det, der skal til for at komme ud af nogle dårlige vaner, der indebærer at man ikke kan lade sukker eller junk være, så vil det unægteligt for en periode, være et godt alternativ, men læg mærke til om det i det længere løb, faktisk fastholder dig i dine dårlige vaner, som en undskyldning for at det jo er “sundt”!

I dag hvor min krop har det godt, alle hormonsystemer kører nogenlunde optimalt, har jeg ikke længere lyst til at spise proteinkager, pandekager eller andre typer for erstatning for “usund” mad. Jeg vil meget hellere have RIGTIG mad og KVALITET frem for kvantitet. Bliver jeg inviteret ud, spiser jeg hvad der er, vælger det jeg kan lide og det der får mig til at føle mig godt tilpas. Brød i større mængder gør mig træt og oppustet, men et stykke her og der gør mig ikke dårlig tilpas og jeg spiser derfor gerne et stykke.

Det jeg vil ind på er at i takt med at der er kommet flere der udvikler “sunde” opskrifter på kage og proteinholdige erstatninger for kage er der også kommet flere og flere “sundere” alternativer til slikbars, se bare Nutraminos nye bars! De ligner nu Bounty, Mars, Lionbars etc! De bliver revet ned af hylderne og det samme gør Questbars fordi de ikke indeholder så meget “Crap” men i min optik er det bare en undskylding for stadig at spise slik!

Selv om Questbars m.m. indeholder mindre “crap” indeholder de stadig store mængder af andre ting, som når de bliver indtaget i moderate mængder ikke skader, men som i større mængder faktisk bliver lige så usunde som så meget andet. Jeg gider ikke gå i detaljer her, det må jeg gøre når jeg en dag får en uge eller mere til at skrive et uddybende indlæg. Indlægget her er blot ment som stof til eftertanke, når du sidder og spiser din sukkerfrie chokoladebar, din proteinbar, dine proteinchips, din proteindessert. Alt i moderation kan være sundt og alt i overdrev vil med tiden blive usundt. Tænk over om det i virkeligheden bare er en erstatning fordi du alligevel ikke kan lade være og om du så ikke burde tænke over hvorfor du ikke kan lade være og så tage fat i den ende i stedet? 🙂

 

Udgivet i Skriv en kommentar

Jul på ny!

“Så det jul igen og det er nu man hygger sig bedst” eller noget…  En ting er sikkert alt forandres hele tiden og det er bare om at ride med på bølgen! Sidste år var min første jul med en lille baby og det var en hård juleaften for mig, hvor jeg rent faktisk ikke følte jeg var til stede og alle skulle sidde og se på at jeg spiste min kolde mad.

I år har jeg så for første gang holdt jul selv, sammen med min gamle farmor på næsten 90 år, Rune, Svigerfar, Svoger og Klara-Sofie. På den måde fik jeg selv skabt lidt kontrol over situationen og det var lettest for mig og Klara-Sofie at være hjemme, så hun kunne passe sine spise og sovetider, uden at blive revet med af juleballaden, som der helt sikkert ville have været de andre steder, som var alternativet til at holde jul hjemme.

Det var hyggeligt på en anden måde og nyt, men jeg havde hænderne fulde med at få maden færdig på samme tid og sørge for at Klara-Sofie blev underholdt med gaveudpakning. Det gik superfint og det var dejligt bare at kunne vælte ind i sin seng, dog noget senere end kl. 21 som efterhånden er blevet min faste sengetid, eftersom Klara-Sofie, kan vågne flere gange om natten og står som oftest op mellem kl.05 0g 06 og så dur ingen undskyldning om at man er træt, det er bare ud af fjerene og sørge for at damen får morgenmad og vist mig alt legetøjet stadig virker!

Normalt elsker jeg at fridagene byder på muligheden for at have god tid til træning og derfor havde jeg også set frem til nogle dage hvor jeg skulle træne med god tid og ovenikøbet også have mulighed for lige at småsludre lidt, men sådan skulle det ikke være.. Rune har haft 12 timers vagter fra 6 til 18 og jeg har været helt flad når han endelig kom hjem, jeg er ikke en aftentræner, jeg skal bruge min energi om morgenen helst inden middag, ellers løber jeg helt tør for energi og sådan har det fungeret i mange år også da jeg red, skulle det helst ske tidligt om morgenen og eftermiddag aften er blevet brugt i opladeren! Jeg bruger al min energi sammen med Klara-Sofie, som har nægtet at sove til formiddag og kun nappet en middagslur. Misforstå mig ikke, jeg har hygget mig med hende men jeg savner også at komme ud af døren. Jeg har i dag endelig været et smut inde i byen i håb om at møde nogle voksne mennesker på gaden jeg kunne sludre lidt med og jeg er ellers ikke den udadvendte type, men “nød lærer nøgen kvinde at spinde” ha ha….! Det lykkedes at køre den lille dame træt og jeg er også træt og napper derfor lige en morfar på sofaen! Rune har stadig en arbejdsdag tilbage, så bytter vi rundt, så arbejder jeg igen. Havde jeg vidst at Rune havde fået inddraget sine fridage, tror jeg nok at jeg ville have planlagt mine dage anerledes, men nu må jeg få det bedste ud af det. Hvorfor findes der ikke legestuer, hvor os hjemmegående husmødre kan komme og lege med andre børn og søge træst hos ligesindende?

Min kære farmor sagde at det hele var nemmere da alle gik hjemme med deres børn, så kunne de mødes og lege sammen… alle virker så langt væk nu.. man kan godt gå hen og blive lidt ensom når man er træt og småsløj, men skal virke glad og på!

Nå men over & out!

Fortsat god jul!

Udgivet i 1 kommentar

Panik fredag morgen!

Af hjertet tak for jeres input omkring det at blogge eller ej og Simon, du fortjener altså en guldmedalje af de store fordi du altid er så klar i mælet og også tak til “blogeksperten” Christine for også at komme med vigtige inputs! (Jeg “elsker” når medier gør nogen til eksperter” nu ville jeg lige lege lidt med dig, jeg ved du kan klare det ;-))

Nå men altså jeg fortsætter mine blogindlæg omend ikke så hyppigt, men jeg vil bestræbe mig på at komme med et indlæg hver fredag, såfremt tidsplanen holder og faktisk så har jeg efter i kom med jeres indput, fået ideer til flere indlæg, men som alle kræver at jeg lige bruger lidt mere tid end 5 min. og egentlig havde jeg, i følge min kalender, god tid til det hele i dag, men som ALTID når jeg TROR jeg har god tid, så sker der noget der lige rykker rundt på det hele! Min bonusmor ringede panisk i morges for at fortælle mig at der var noget helt galt med min hest, som normalt står som selskabshest ude hos min min far, hun var overbevist om at den ville dø fra os….!

BOM! Jeg klapper computeren i, jeg var ellers godt i gang med programlægning, men jeg springer ud i bilen, kører afsted og ankommer ude hos hesten som heldigvis stod op dag jeg kom. Han havde ellers ligget stille på jorden i en time! Dyrlægen ankommer lige bagefter og vi får lokket hestene ind. Det er nødvendigt at omgås min hest med endnu større omhu og forsigtighed når han er syg og der er en dyrlæge til stede, han har mistet al tillid efter nogle hårde år i hans tidlige opvækst, men det er en længere historie. Det viser sig at han “bare” har noget kolik og han bliver behandlet med smertestillende og olie. Jeg ånder indtil videre lettet op, han er en gammel herre på omkring 18 år og det kunne meget vel have været at hans tid var kommet. Men han ser ud til at klare skærene og er indtil videre i bedring, men det er jo svært at sige når han får smertestillende, men vi krydser fingre for at det ikke var hans tur!

Anyway, jeg kom så et par timer bagud, så nu vil jeg lukke af her og tage et hurtigt bad inden jeg skal hente min datter i DP, hun får i øvrigt også medicin, nu mod Astmatisk Bronkitis, så det bliver en lang vinter for hende.

God fredag og juleferie til jer er kommet så langt, jeg gør jo ikke så meget i det der ferie, s jeg strækker den til det sidste på tirsdag. 🙂

Udgivet i 3 kommentarer

Blog eller ikke blog

Eftersom tid er en luksus der ikke fråses med i min hverdag, går jeg med overvejelserne om det overhovedet kan betale sig at drive min blog. Der bliver længere og længere mellem indlæggende det betyder også jeg driver jer læsere i favnen på blogs der oftere bliver opdateret end denne. Jeg kan efterhånden se på de nye blogs der dukker op at det bare er suppe der bliver kogt på langhalm, men ikke desto mere findes der trods alt stadig læsere og annoncører til den slags.

Jeg har også erfaret at de fleste blogs har en form for livscyklus og min faktisk er ved at være en af de ældre, ja jeg bloggede før der egentlig var et modefænomen der hed blogs. Det hele startede faktisk på Bodybuilding.dk, hvor jeg havde en træningslogbog men i takt med at jeg fik sponsorer, fik jeg også et større behov for en platform, hvor disse kunne få noget igen i form af markedsføring af deres produkter og jeg var dengang dybt taknemmelig fordi de ville støtte mig og mine konkurrencer. Samtidigt var jeg nok en af de ældste på bb.dk og derfor syntes jeg ikke længere debatten derinde var særligt spændende at følge og hver gang der kom nye til, skulle vi lige vende alt forfra igen.

I dag er Instagram mit fortrukne medie, det er huritigt og let at poste billeder og små kommentarer, jeg findes i øvrigt under @lbpfitness.

Jeg føler ikke længere jeg har så meget på hjertet, det jeg har på hjertet vedrører mine klienter som får gavn af mine tanker, evner og erfaring.

Jeg vil nok fortsat benytte mig af min blog til præsentation af mine atleter og når jeg absolut ikke kan tie stille længere.

Jeg er kendt for altid at sige tingene som de er, sige det andre tænker men ikke tør sige og det vil min blog nok også blive brugt til.

I dag faldt jeg i øvrigt over denne artikel, som jeg syntes alle der har tendens til at tænke enten gør jeg “ALT eller INTET” bør læse! http://earthweareone.com/29-signs-youre-doing-just-fine-even-if-it-doesnt-feel-like-it/

Anyway hvis i gerne vil beholde bloggen, så smid en kommentar om hvorfor

Udgivet i Skriv en kommentar

Ugen der gik

Som altid er der fuld tryk på her i biksen, nogle gange kan jeg næsten ikke huske  hvad dag i ugen det er, men jeg har da heldigvis en kalender der hjælper mig!

Sidste weekend gik med et besøg i Kbh. hvor jeg bl.a. nåde at se nogle venner/veninder samt være på Fatloss Seminar med Phil Learney som var en særdeles positiv oplevelse.

Phil dækkede alle aspekter omkring vægttab, både for helt almindelige mennesker, samt atlter. Der blev talt om de biokemiske faktorer der gør sig gældende og de psykologiske aspekter i et vægttabsforløb. Manden var ligetil, let at forstå og jeg er glad fordi han endnu engang bekræfter mig i at jeg har fat i den lange ende 😉

Jeg får sværere og sværere ved at nå at få mine fredage til at hænge sammen, så jeg både kan nå næste uges programmer, bogføring, faktuering + det løse! Så jeg arbejder nu på det højeste antal timer jeg kan tillade mig at arbejde med min familie på sidelinien, men det er der også en særlig grund til de sidste 3 fredage er nærmest gået med møder og det er timer jeg egentlig ikke har råd til at bruge på den slags, men jeg har faktisk heller ikke råd til at lade være, så forhåbentlig kommer der snart en løsning som alle parter bliver glade for.

Nå men over & out herfra, jeg SKAL nå min træning i dag!

God Black Friday derude, tag nogle gode beslutninger, jeg skal personligt ikke selv købe noget som helst! 😉

Udgivet i Skriv en kommentar

Styrketræning er for krop hjerte og sjæl

Styrke kommer i mange former og hvis der er noget jeg har bemærket ved mig selv og mine klienter, så er det at når de føler sig fysisk stærke føler de sig også mentalt stærke og usårlige, ihvertfald lige i det øjeblik, de har løftet en særligt tung vægt, eller lavet sin første chin-up, slået sin egen rep. pr. i en given øvelse.

Den følelse er noget helt særligt!

Hos mange kvinder kører der hver dag en indre negativ dialog, “i dag er jeg tyk”, “i dag er jeg grim”, “puh jeg har tykke lår”, bla. bla. bla. osv. I det øjeblik vi oplever den fysiske styrke og følelsen af at kunne noget ganske særligt, ændrer den dialog sig! Det betyder at for hver gang du oplever succes i træningslokalet, vil det manifestere sig i din underbevisthed og være medvirkende til at du får en kort pause fra den indre negative dialog og dermed er en omprogrammering igang.

Så er du træt af dig selv, livet eller dit arbejde, så rejs dig! Kom ud over stepperne, lav vanerne om stop med undskyldningerne, løft nogle vægte og bliv glad!

I dag var stærk i Pullups!

Hvad har du været stærk i og hvilken følelse gav det dig?

 

 

 

Udgivet i Skriv en kommentar

Fredagstanker

Kort sagt er mit liv aldrig kedeligt, den ene dag tager den anden og bedst som jeg tror jeg har god tid, har jeg glemt nøglen hjemme og Rune har låst mig ude! Det skete for mig i går og var 2. gang på 14 dage, jeg begynder at se et mønster.

Min datter har været syg i næsten en uge, men arbejdet skal stadig passes, så vi har været afhængige af min svigermor som heldigvis kunne afse tid til at hjælpe os selv om hun skulle afholde sin 60 års fødselsdag. Jeg har heldigvis også kunnet flytte lidt rundt på mine aftaler, så jeg har kunnet være hjemme så længe som muligt.

Jeg er nødt til at have en enormt struktureret hverdag for at kunne drive min forretning som selvstændig, jeg er faktisk en person som også holder rigtigt meget af spontanitet, men på almindelige hverdag med et barn går den ikke! Her må til gengæld være en plan A, B og C men det har jeg alligevel altid og det kan betyde at jeg må svare senere på mine mails, flytte nogle klienter, droppe min egen træning osv. men løsninger findes der altid!

Onsdag blev Rune syg men heldigvis var Klara-Sofie klar til dagplejen og jeg kunne igen vende tilbage til min “normale” hverdag og det betyder også at jeg igen har tid til at sidde her foran skærmen og dermed et blogindlæg herfra.

Jeg har nu fået sat mit team til 2015 og det betyder at første teamsamling snart finder sted og det glæder jeg mit rigtigt meget til!

På søndag skal jeg på workshop i noget vægtløftning og andet gøjl, hvor jeg forhåbentlig får styr på at lave helt strikse Mucsle Ups! Update følger!

I næste uge er det national Iværksætter uge og for mig indebærer det at jeg er blevet invitereret til at holde et oplæg om hvordan jeg er startet op og driver min forretning og hvilke fremtidsplaner jeg har. Det glæder jeg mig rigtigt meget til!

Der er fuld gang i nogle udviklingsplaner for LBP Fitness, jeg har været lidt inde på det tidligere, ting tager altid længere tid end man/jeg forventer eller det vil sige det har jeg faktisk lært nu og taget til mig og derfor tager jeg det hele med ophøjet ro, fordi jeg ved at grunden til at det tager længere tid, er for det bedste og fordi ting ikke skal gøres halvt eller med hovedet under armen.

Det var et lille pip herfra fordi jeg for en gangs skyld har tid til at skrible lidt.

God fredag til jer alle!