Udgivet i 4 kommentarer

Workshop – Byg Bedre Baller Nu!

Trænger dine baller til et lille løft eller trænger du bare til ny input til din træning, så læs her:

Søndag d. 29 nov. fra 12-14 afholder jeg den første workshop i mine nye omgivelser på Messingvej 6, 8940 Randers SV.

Workshoppen er bygget op om noget jeg inderligt brænder for nemlig at forbedre ballernes funktion og give dem en flottere form.

Workshoppens opbygning:

Teoretisk gennemgang af ballernes funktion for ryg, hofte, mavemuskler og knæ.

Fysisk gennemgang af øvelser der kan forme og styrke din bagdel på enkleste vis, kræver ingen forudgående kendskab til teknik.

Vi kommer igennem både lette og avancerede øvelser og deres funktion.

Du får et konkret balleprogram med hjem både til hjemmetræning og træning i fitnesscenteret, samt en lille surprice.

10 pladser – pris: 300 kr.

Sidste tilmelding d. 1 nov. 2015

De bedste hilsner

Lonnie

Udgivet i 1 kommentar

Livstegn

Ja ja jeg er her skam stadig og det går godt!

Men jeg har fået ny computer (en Mac) og af en eller anden grund er min blog indstillet sådan eller Mac’n er så jeg ikke kan logge på fra den og der går lang tid hvor jeg ikke sidder foran min stationære PC, så det bliver bare ikke til et eneste indlæg, selv om der egentlig er meget at berette om!

Bootcampen har nu kørt for fulde gardiner i 4 uger og vi havde en hyggelig afslutning i går med lidt Prowler sjov!

2014-05-22 18.40.03

 

 

 

 

2014-05-29 18.37.24

2014-05-29 18.45.52Og ja der nydes et køligt glas bobler, for det har de fortjent!

Sidst men ikke mindst skal jeg giftes! Efter 12,5 års kæresteri besluttede Rune sig for at gøre alvor af det!

2014-05-23 21.02.44Molskroen

“Bubs” har det også storartet og er kommet rigtigt godt i gang med at spise grød m.m. her er hun med sin far ude og handle tsk. tsk 😉

2014-05-28 15.50.19

Jeg er også ved at være dejligt stærk igen og kan efterhånden det meste af det jeg kunne før jeg blev gravid, styrken er dog ikke helt på niveau igen, men det har min coach Andre fuldstændig styr på og han tager sig rigtigt godt af mig og passer på jeg ikke fristes til at køre for hårdt på, så jeg er stadig i en lang genopbygningsfase og jeg har Doms der selv har Doms .-)

2014-05-21 17.12.22

Udgivet i Skriv en kommentar

Trines fremgang

Trines fremgang viser, hvorfor et langvarigt samarbejde betaler sig! Glem idéen om kortsigtede resultater a la 1 måneds træning og et latterligt kostregime, a la kostplaner på 1000 kcal. det tager tid og flid at opnår gode resultater, men med den rigtige indstilling og programlagt træning, kan man faktisk nå et pænt stykke på 6 mdr.

Trines billeder herunder er med 6,5 mdr. i mellem og viser tydelig fremgang og faktisk også en let vægtøgning på 3,5 kg. Til gengæld ser det ud som om fedt % er lavere, så flere muskler og mindre fedt, helt uden kostplan og med plads til en lille stang kinder chokolade eller 2 – JA TAK til valgfrihed, fed træning og lækre bøffer!

IMG_5025 (2)
IMG_4992

Trine stiller i øvrigt op som debuterende Bikini Fitness atlet for Team LBP Fitness

Men husk, du behøver ikke at ville være atlet for at opnå en lækker fysik, jeg hjælper alle med at opnå deres drømmefysik!

Jeg starter endnu et Bootcamp forløb op til juni, der er ledige pladser og det er først til mølle princippet! Skriv for nærmere info eller søg lidt rundt her på siden.

Udgivet i 2 kommentarer

Så er jeg her igen!

Det er ikke med min gode vilje her ikke er blevet blogget, men livet har budt mig et par udfordringer på det sidste, ikke mindst at prøve på at holde ferie.

At holde ferie er ikke min stærkeste side og jeg endte dag også med at arbejde 3 ud af 7 dage, men jeg forsøgte!!!

Jeg har i mellemtiden også fået konstateret helvedesild, som egentlig er en skoldkoppevirus som vågner af sin dvale og vandrer via nervebaner, giver udslet ensidigt på kroppen, i mit tilfælde på ryggen under skulderbladet, med følelsesforstyrrelser i områderne omkring og det svier og brænder og klør helt vildt! Det opstår typisk, ved svækket immunforsvar eller stress og jeg tror at 7 mdrs. afbrudt søvn har spillet sin rolle og selvfølgelige min nye hverdag. Det værste er dog overstået, men det kan tage 3 uger indtil det værste er væk. Jeg har derfor været meget træt oveni at der har været ret så meget at se til i min lille virksomhed.

2014-04-25 18.56.33

 

 

 

 

Jeg er i denne uge startet op på fuldt tid og det har jeg lige skullet omstille mig til inde i hovedet, men nu er jeg i gang og jeg rundede dagen i går af med dejlig omgang Bootcamp ude i det friske vejr! Det gav lidt mere energi at se de dejlige og glade kvinder give den gas!

2014-04-15 08.55.43

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mit kontor bød mig på mange udfordringer i sidste uge, hvor jeg mindst behøvede det. Jeg følte jeg havde verdens højeste blodtryk! Printeren stod af, min mail virkede ikke, jeg kunne ikke få adgang til mit faktureringssystem fordi mine koder ligger gemt på min mail. Nu ligger de et andet sted! Jeg følte mig udfordret! Nu har jeg fået ny printer og jeg der dybt forelsket i den! Den er hurtig, på wi-fi, og lydsvag og så virker den bare!!! Jeg får ligefrem lyst til at sætte mig på kontoret og arbejde med den ved siden af!

Jeg har også haft fornøjelsen af at have Rikke Bundgaard fra www.dinsundhedscoach.com med mig rundt og hun er med mig de næste 2 uger også, så der bliver talt coaching m.m. og vi får vendt en masse idéer og tanker og jeg ville ønske jeg kunne have Rikke med mig hver dag 🙂

I nat skete der intet mindre end et mirakel!

“Bubs” var kun vågen 1 gang! Som i 1 gang!!! Det er aldrig sket før men det må MEGET gerne fortsætte! Hun er nu begyndt at spise rigtig godt og kan lide det meste mos og grød vi serverer for hende så længe der ikke er klumper i! Hun er ved at kaste op så snart der er den mindste klump 🙂 og jeg håber og tror at det er det der gør at hun nu sover bedre!

Efterhånden er de fleste af mine atleter påbegyndt sidste fase i deres rejse mod scenen og jeg modtager updates fra disse hver fredag, så også hver fredag er der tryk på mailen, men en ufattelig spændende proces at guide dem igennem og følge!

Det var alt for nu, jeg vender tilbage med lidt formbilleder af en af mine upcoming atleter, for at vise hvor langt man kan nå med tilrettelagt træning og fornuftig tilgang til kost uden kcal. tælling!

2014-04-22 14.54.18

 

Udgivet i 1 kommentar

Bootcamp

Endelig er det blevet tid til at gentage sidste års succes med udendørs Bootcamp, jeg har ikke haft den slået op her på siden fordi den faktisk allerede er udsolgt! Det er den af flere årsager bl.a. fordi jeg kun har 6 deltagere på og det betyder at jeg kan tilpasse bootcampens træning og øvelsesudvalg til den enkeltes niveau og forstatus. Det betyder også at fælleskabsfølelsen bliver stærkere og at jeg ALTID ser den enkelte!

Der er ikke tale om Crossfit eller cirkeltræning som den du finder i de kommercielle centre og derfor er min pris også en anden. En normal personlig træningstime i centrene koster omkring 500 kr. og det er for 1 time! Ved at komme på min Bootcamp får du faktisk personlig træning i en lille lukket gruppe for 125 kr. pr. gang.

Skulle du sidde derude på den anden side og tænke, “gad vide om det er noget for mig”? Så afholder jeg engang i nær fremtid en lille workshop, hvor der vil blive præsentation af øvelser der ofte indgår i Bootcamp træningerne, tjek af teknik og så slutter vi af med en Bootcamp Workout, så stay tuned eller bliv allerede nu skrevet op til juni Bootcamp, det er aldrig for sent at gøre en indsats!

Læs mere om hvad sidste års deltagere sagde her og se billeder fra sidste år her (scroll lidt ned til begyndelsen)

2013-05-08 19.27.23

 

 

 

 

 

 

2013-05-16 19.24.25

Udgivet i Skriv en kommentar

Udendørs i varmen

Jeg er nu gravid i uge 27 +3 dage og jeg måtte i søndags kapitulere på min søndags Body Flow i det vi lige har skiftet nyt program og jeg under selve øvningen måtte konstatere at alle de foroverbøjede øvelser, plus stræk ikke lige er noget min krop syntes godt om længere. Det begyndte at “lugte” lidt af bækkenløsning og jeg har derfor trukket mig fra undervisningen og ligeledes droslet ned på de øvelser under træningen der involverer foroverbøj og enkelte siddende ro øvelser.

Det er uge for uge mindre og mindre motiverende at tage i træningscenteret blot for at konstatere at der nu er en ting mere jeg ikke kan eller at kroppen nu er så tung at kropshævninger der før var mit speciale føles som da jeg startede med at træne dem i 2007!

Jeg har på mine bendage flyttet fokus til mere rehab træning, så når jeg en gang kommer stærkt tilbage, i hvertfald har fået trænet nogle af mine svage områder op, herunder min ankelstabillitet og mine stabilliserende muskler omkring mine knæ, noget der normalt er lagt ind i mine programmer som støtteøvelser, men nu altså hovedøvelser…

Jeg har nu flyttet fokus mod at ville være aktiv min. 30 min. om dagen og det er ligegyldigt hvilken aktivitet, det kan være cykling, gang, men helst træning, så jeg har i det gode vejr, for motivationens skyld rykket mine bentræninger/aktiviteter udendørs og jeg går glad afsted og nyder naturen, udsigten, samt ikke at blive fustreret over ting jeg ikke kan, for udenfor har jeg ikke nogle relationer til hvad jeg har kunnet og ikke kan længere, her kan jeg føle mig fri og godt tilpas.

Lørdag og i dag, startede jeg således med en kort gåtur af stier der førte mig til mig valgte træningsområde i Romalt Bakker, som nærmest er min baghave:

2013-07-06 11.05.03Hyggelige stier!

Her er så mit valgte træningsområde, hvor jeg på kloakdækslerne, lavede Boxjumps (for det kan jeg stadig, hvis jeg går ned), bænkene kørte jeg pushups og stepups på, stenene omkring bålpladsen, brugte jeg til håndstående planke, samt planke med sideroation og bækkenløft. Træstubbende som man lige kan skimte til højre bruge jeg til at træne lidt laterale steps og hermed også lidt hoftestabillitet:

2013-07-06 11.14.38

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Efter endt udførelse af de forskellige runder tog jeg en “spurt” op ad denne bakke, grunden til at jeg skriver i anførselstegn er blot fordi jeg ikke kan eksplodere som man normalt ville i en spurt, men det bliver min form for spurt:

2013-07-06 11.10.32

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det er svært at se, men bakken ovenfor bliver mødt af et rimeligt brat fald på den anden side og her brugte jeg den som min pause for at komme ned og tilbage til mine stationer:

2013-07-06 11.11.34

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg gentog hele molevitten 4 gange for at kvittere med nedkøl via min gåtur hjem på ca. 7 hyggelige min. og straks var jeg i godt humør og kroppen føles veltilpas!

Er du ligesom jeg træt af at træne indendørs på store hold, med instruktører der ikke når at rette dig eller presse dig? Så kan du nu tilmelde dig min næste udendørs Bootcamp i august med start i uge 32 tirsdage og torsdage i Randers + 1 ugentlig “træn hjemme dag”, med lektier 😉 Så har du muligheden nu, ved at kontakte mig via lonnieboe@hotmail.com og skriv Bootcamp i emnefeltet.

Jeg kommer ikke til at råbe af dig, som en militær træner, men til at anspore, guide og motivere dig til at overskride din komfortzone, du kommer til at arbejde i alle planer (oppe, nede, sidelæns) få bedre kondi på kort tid, øget stofskifte og mange andre fordele, så hvad holder dig tilbage?

 

Udgivet i Skriv en kommentar

Næste Bootcamp i august

Sidste dag for denne omgang bootcamp er på torsdag, men jeg overvejer at afholde en enkelt workshop i juli, hvor du kan stifte bekendtskab med mig og nogle eksempler på hvad vi laver på bootcamp timerne, så hvis det er uvisheden der holder dig tilbage for at deltage, så skriv, så opretter jeg en workshop! 🙂

Men uanset fortsætter jeg succesen med udendørs Bootcamp træning til august og holdet fra 18.00 til 19.00 er fyldt, men er er mulighed for et tidligt hold og et senere, henholdsvis kl. 07.30 – 8.30 og igen 19.00 til 20.00 skriv dig på listen nu og få “Early Birdie” tilbuddet til 1000 kr. for 2 x ugentlige træninger over 4 uger + 1 x ugentlig hjemmearbejde i  som bliver tilsendt med videoklip via vores lukkede FB Gruppe. altså 125 kr. pr. træning i en lukket gruppe for max. 6 deltagere. Så er du træt af at blive overset på saltimerne i fitnesscentret, trænger til frisk luft, ny inspiration, fremskridt, opdagelse af nye muskelgrupper, så er det her for dig!

Til sammenligning koster en gennemsnitlig personlig træningstime 500 kr. i snit i de kommercielle centre.

I den lille lukkede gruppe kan der tages individuelle hensyn til skavanker, styrkeforskelle og konditions niveau. Sammenholdet i gruppen bliver hurtigt stærkt og det gavner hele forløbet og du får fælles “lidelsesfæller” og der løftes i flok.

Vi leger med lidt forskelligt udstyr og noget af det har du garanteret aldrig set eller prøvet før, men langt det meste af træningen foregår med naturen, din krop og de andre deltagere som udstyr.

Der veksles mellem styrke, kondition og udholdenhed og ikke en træning er ens!

Hvad stopper dig?

Udgivet i Skriv en kommentar

Påskeæg, lidt sundere

Torsdag formiddag afviklede jeg sidste Bootcamp dag i denne omgang og hvilken fornøjelse det var at stå ude i den bedste formiddags sol.

Det har været inspirerende og motiverende at se hvordan deltagerne bare har kløet på selv om ingen var vant til lige den type træning og SÅ I DET VEJR! Jeg havde på ingen måde forudset eller overhovedet tænkt tanken at vi ville få frost og sne, men det har overhovedet ikke været en hindring, tværtimod, det har tvunget mig til at tænke i kreative baner og udnytte de muligheder sneen gav – det resulterede blandt andet i en omgang intervaltræning bestående af bakkespurt og kælketur på plastik sæk ned igen.

I går rundede vi Bootcampen af med en omgang høvdingebold, som er en glimrende form for intervaltræning når man kun er 3 på hvert hold og jeg var “desværre” nødt til at være med for at det kunne gå op og det var hyldeskægt, samtidigt med at det fik pulsen op og sneen gjorde blot at man kunne ofre sig og kaste sig på maven efter bolden.

Jeg havde også strikket en lille overraskelse sammen i form af et lille og knapt så syndigt påskæg sammen med smag af hyldeblomst og citron overtrukket med hvid Valhrona chokolade:

2013-03-28 09.24.00 Opskrift:

100 g. hvid mandelmel eller kværn selv

1 æggehvide

2 tsk. hyldeblomstsaft

1 spsk. Sukrin Flormelis eller efter smag

1 hætte mandelaroma/essens

1 tsk. Citron

Det hele røres sammen og stilles på køl natten over, så væden kan trække ind i mandelmelet og smagene udvikle sig.

Næste morgen trilles massen til små æg eller kugler og overtrækkes med smeltet hvid chokolade.

Udgivet i Skriv en kommentar

Hvad skal der til?

Jeg ved ikke om jeg er uklar i min kommunikation og besvarelser af mails, men jeg modtager til stadighed henvendelser fra kunder der efter eget udsagn træner seriøst men bare liiiiige mangler at får styr på kosten og til det svarer jeg: “det lyder godt, jeg tilbyder netop kostcoaching, som indebærer at jeg sender dig et laaaangt spørgeskema som bl.a. indeholder 7 dages kostregistrering, som DU ydfylder, jeg modtager det udfyldte skema og bearbejder dine data og jeg sætter mig ned og i samarbejde med DIG, laver jeg en konkret HANDLINGSPLAN! LÆS: IKKE KOSTPLAN! men en plan for hvordan du integrerer de nødvendige ændringer, hvilke kosttilskud du har godt af, hvilke fødevarer du bør tilføre din hverdagskost og hvordan du kommer ud af dit uhensigtsmæssige tankemønster som har ført til dårlige kostvalg, eller overspisning”.

Det er det kostcoaching indebærer.

Du må ikke tage fejl af det mine fitnessatleter skal igennem, de skal ned i en fedt % der er ganske urimelig for en kvindes krop og der er helt andre mekanismer på spil og det er ikke sundhed der bliver coachet i der, men jeg bestræber mig på altid at gøre det så sundhedsmæssigt forsvarligt alligevel, men det er stadig en helt anden snak og ikke noget man bør gøre hvis man blot vil være frisk, slank (læs ikke tynd!) og sund.

Men selv for en fitnessaltet kan det, hvis viljen er til stede, sagtens lade sig gøre at gå ned i vægt et godt stykke af vejen uden kalorietælling og et godt eksempel på dette er sidste års DM Bikini vinder Johanna som gjorde et fantastisk stykke arbejde, udelukkende ved hjælp af kostcoaching og specielt tilrettelagte træningsplaner for hende.

IMG_0811[1]*Johanna – vinder af Bikini Fitness – 163 2012

En kostplan hjælper dig ikke til at træffe de rigtige beslutninger, det lærer dig heller ikke at lytte til og forstå din egen krop og dens behov.

En kostplan orker du max. at følge 14 dag til 4 uger hvis du er max. dedikeret, men så bliver det kedeligt, det bliver en sur pligt at veje maden non stop.

En kostplan er ansvarsfraskrivelse, for du er selv ansvarlig for din fremgang og hvad du stopper i munden og det ender ofte med at du alligevel falder i fordi maden er blevet for kedelig og så får jeg skylden for dit manglende vægttab og den dur ikke! Det er udelukkende helt og aldeles dit ansvar.

Ved hjælp kostcoaching udstyrer jeg dig til gengæld med alle de værktøjer du måtte få brug for til at træffe de rigtige beslutninger og hjælper dig til at ændre den livsstil der førte dig hen til mig. Jeg kommer med konkrete forslag når du løber tør for madinspiration, for der løber jeg aldrig tør!

Tør du selv tage ansvar?

Til inspiration linker jeg igen her til nogle gode artikler om hvorfor du ikke bør tælle kalorier:

http://jacksonstrength.com/the-skinny-on-skinny-fat/

http://fitnessbloggen.no/spis-sunnere-ikke-mindre/

http://www.charlespoliquin.com/ArticlesMultimedia/Articles/Article/894/Why_the_Calorie_Approach_to_Weight_Loss_Doesnt_Wor.aspx

 

Udgivet i 1 kommentar

Bootcamp uge 3 dag 1

Så har mine seje kvinder på bootcampen endnu engang vist hvad de består af og de trodsede endnu engang kulde og blæst. Jeg er SÅ imponeret over deres fremmøde! Jeg fokuserede i dag på at selve træningen skulle være kort og intensiv, så der ikke opstod lange pauser hvor de havde risiko for at blive kolde og i dag brugte vil selve terrænet til at varme og og det blev til nogle klatreture op og ned af bakker.

Jeg må tilstå at jeg aldrig havde tænkt snestorm eller frost ind, da jeg planlagde at køre udendørs bootcamp i marts, jeg tænkte at det værste vi kunne komme ud for var lidt vand i form af regn, men nu er jeg klogere 😉 Men heldigvis har det vist sig overhovedet ikke at være en hindring.

I får her lidt billede inspiration så alle kan se at de rent faktisk trodsede vejret:

2013-03-19 17.38.16
2013-03-19 17.45.23
2013-03-19 17.40.49