Udgivet i Skriv en kommentar

Træn det du vil være god til

Efter jeg fik en “diagnose” på hvad der var galt med min ryg/bækken/hofte, har jeg gradvist fundet frem til en træning der fungerer uden problemer og som ikke fører til smerter, men som stadig holder mig igang, giver fremgang og øget styrke.

Det har betydet et farvel til almindelige Squats, til fordel for Frontsquats (her er belastningen anerledes, for ryg og bækken) så det er ikke den store omvæltning.

Et farvel til Dødløft i konventionel forstand, til fordel for flere forskellige varianter over samme tema.

Et goddag til ny fokus, et fokus på Hypertrofi (muskelvækst) for at genvinde lidt af tidligere tiders størrelse og også et goddag til ny fokus på styrke i kropshævninger. Jeg elsker følelsen af at være stærk i en given øvelse og Chins har altid været en af mine yndlingsøvelser og jeg besluttede mig derfor for, at når jeg ikke kunne fokusere på styrke i de to førstnævnte løft, da sagtens kunne fortsætte med at løfte mig selv fra jorden og blive stærkere til det.

Jeg har enviderer ryddet op i kosten for at fokusere på at give min krop de bedste vilkår og få lidt mindre fedt på kroppen og forsøge at dæmpe den evige inflammation i kroppen.

Det har betydet at jeg har fået målrettet min træning, planlagt hver detalje i træningen og med det også et øget fokus på at få ordentlig tid til MIN træning. For mig har det været superlet at overgive mig til strømmen af mails og andre detaljer jeg lige kunne få klemt ind mellem mine klienter og ofte gik det ud over min egen træning, til stor frustration for mig selv. Jeg har et online booking system, hvor mine klienter selv kan booke deres træninger ind, det system oprettede jeg mig selv i som klient og jeg booker aftaler til træning hos mig selv, fordi jeg så altid har en plads i min kalender og en aftale med mig selv om at det er det tiden skal bruges på. Det er oftest altid en tid mellem mine klienter, fordi så når jeg ikke at sætte mig ned og bruge tid på noget andet ud over mine måltider. Det har været løsningen for mig og fungerer nu 100 % optimalt, der er altid noget med en baby i huset og det har også krævet tilpasning i tidsplanen efter skift til vuggestue, som faktisk er noget af det bedste vi har gjort! Det betyder at jeg på dage med sent fri, kan tillade mig at hygge med hende hjemme til kl. 9.30 og hun kan blive hentet af sin fra kl. 15.00. Nå det var en længere smøre udenom.

Fakta er at det har givet stor fremgang atter at finde fuld fokus!

Jeg er gået 2 kg ned i vægt og flere cm i omkring talje og hofte, mine mavemuskler er dukket op fra gemmerne, styrken er gået fra 5 x 17,5 kg. i chins til 5 x 23,5 kg i chins, det vil sige en vægtøgning på 6 kg. og kun en nedgang i egen kropsvægt på 2 kg. altså har jeg på 9 uger øget min styrke i chins med 4 kg. Det er jeg ovenud tilfreds med og det havde jeg faktisk ikke forventet.

Chins 5 x 23 kg  – Video

Min bænkpres er ligeledes steget til 11 x 60 kg. og med en kropsvægt på 56.5 kg. syntes jeg det er meget fint at jeg kan løfte mig selv og lidt til 11 gange 😉 Mit fokus på den helt tunge bænkpres er væk, jeg supplerer med massevis af pushups varianter, ringdips, andre presøvelser.

Så mine 50 cents her er: hvis du vil være god til noget, så vælg præcis hvad det er du vil være god til, lav en plan, FØLG den også selv om det ikke giver resultater lige med det samme, det er på den lange bane resultaterne tæller. Min resulater tikker ligeså stille ind og jeg venter gladeligt på dem fordi jeg ved jeg holder mig til min plan og følger den til punkt og prikke efter bedste formåen og udfra de vilkår jeg har lige nu!

2015-06-19 14.05.03 2015-06-19 14.05.48

 

Udgivet i Skriv en kommentar

Godt du nåede det!

“Godt du nåede det” var der en der sagde til mig i træningscenteret i går!

Hvad mente hun med det tænker du?

Jo se du, jeg har i længere tid, nærmere betegnet et år, haft betydelige smerter omkring mit korsben og diverse andre problemer rundt om bækkenet i samme forbindelse.

Jeg har været igennem diverse behandlingsmetoder og jeg har slidt flere behandlere op. Hver gang jeg startede hos en ny, var denne fyldt med optimisme om at jeg kunne behandles, men jeg fik desværre aldrig blivende resultater af behandlingerne og som jeg altid selv siger til mine klienter, når det du gør ikke virker, så må du prøve noget andet!

Jeg har været i røntgen som viste moderat slidgigt i nakken, hvilket på ingen måde er noget der kommer bagpå mig og noget jeg forlængst har fundet ud af at leve med og er helt afklaret med det. Røntgen viste også et korsben der ikke stod korrekt, det blev forsøgt behandlet, men uden effekt! DERFOR fik jeg endelig en tid til en MR scanning som endelig viste den egentlige årsag til mine smerter, nemlig en protusion på mit korsben – kort fortalt er det lige nummeret før en diskusprolaps…. desuden har jeg også slidgigt i ryggen, men det vil alle der har haft et aktivt liv formentlig også have, er de så hypermobile ligesom jeg er sandsynligheden større!

Ligesom da jeg fik at vide at mit højre knæ var færdigt med at squatte og løbe, havde jeg et par tænksomme dag, hvor jeg kom til den lave ende af følelsesregistret, men som altid syntes jeg det er rart med afklaring, så jeg kan komme videre herfra og jeg kommer for en periode til helt at undlade at løfte tungt eller måske for altid, men det vil jeg lade tiden afgøre. Det betyde et farvel til tunge dødløft som ellers er en af mine yndlingsøvelser, det betyder et farvel til mange ting, selv om jeg egentlig føler mig fit for fight, men det er også en erkendelse af at min krop har været udsat for meget hårdt fysisk arbejde og træning gennem hele mit liv og en accept af at jeg ikke blive yngre. Jeg vil fortsat være at finde i træningscenteret fremadrettet, gørende det jeg elsker, at bevæge mig, grine, svede, pive, men nu ligger fokus ikke længere på tunge løft, men på at holde min krop funktionel og bevar muskelmassen bedst muligt.

Så som kvinden jeg talte med i centeret sagde så er det alligevel stadig med et smil på læben, fordi jeg nåede det jeg satte mig for i en sen træningsalder!

Jeg nåede at løfte tungt, tungere end de fleste på min alder

Jeg nåede at vinde en hulens masse fitness

Jeg er stadig i bedre form end gennemsnittet og det vil jeg fortsat stræbe efter og det finder jeg intet forkert ved

Jeg vil stadig bevæge mig fordi jeg elsker at bevæge mig og kommunikere med kroppen, selv om jeg ikke altid har været så lydhør 🙂

Nye tanker herfra…

Godt jeg nåede DET!

 

Udgivet i Skriv en kommentar

Blogtørke

Så er jeg her igen!

Jeg har været igennem en ekstrem hektisk periode, med kurser, udvikling, kæmpe run på klientdelen, møder, en dagplejer der har holdt ferie, min 40 års fødselsdagsreception, behandlinger og meget andet sjovt!

Men i dag har jeg endelig lidt luft til at få styr på nogle flere detaljer og herunder også et lille blogindlæg. Faktisk tror jeg ikke at jeg nogensinde har ladet bloggen ligge i så lang tid før.

I efteråret var jeg eller inde i en god stime med at få planlagt 1 fridag hver md. som jeg kunne bruge som jeg ville, den blev stort set altid brugt til udvikling for det er i mine øjene essentielt, hvis jeg fortsat skal lave det jeg gør. Den månedlige fridag, er blevet ædt op til fordel for klienter.

Klara-Sofie er ved at være så nem at det virkelig er en fornøjelse at være sammen med hende og hun kan mere og mere selv og VIL selv en hel del. Hun er for det meste altid smilende og glad også når vi er sammen med andre mennesker og hun er meget social. Det gør det igen lettere at tage ud af huset og lave andre ting. Der går ikke lang tid før hun kan blive passet i børnecaféen når mor og far træner 😉

Jeg har en enkelt atlet med til Loaded Cup her i påsken og hun er i storform, så jeg glæder mig max. til at se hende på scenen og jeg forventer at komme med en lille liveupdate på Instagram som nu er mit fortrukne medie. Så vil du fortsat følge med i mine små stunts og få inspiration til kost, træning, familielivet og bevægelse generelt så er det der du finder mig under @lbpfitness  (ja bloggen udvikler sig i takt med alderen ;-))

Udgivet i Skriv en kommentar

Ærligt! Smertefyldt… fyldt op… kommer videre!

Denne uge har været præget af at jeg har været på randen af hysteri, på nippet til at kaste håndklædet i ringen p.g.a. kontinuerligt og på trods af diverse behandlingsmetoder, træning, mindre træning, eksperimenteren, forsøg på at holde tanken på afstand og at det her nok alligevel ikke kan løses, men hvor skal jeg kaste håndklædet hen?!

Til jer der har født, kan denne uge sammenlignes med den sidste fase af en fødsel, hvor man næsten ikke kan være i det længere, men der er ingen vej uden om! Sådan har jeg det konstant, altså ikke smertemæssigt, men vidende at der nok ikke er en vej uden om!

Det er en erkendelsesfase, en fase der lidt er som en sorgproces, hvor jeg skal erkende at jeg er begrænset! Det har jeg altid været i et eller andet omfang, men det har jeg de sidste 10 år fundet en vej udenom via træning og kost, men denne gang virker det som om der bare ikke er noget at stille op, noget virker helt forkert omkring mit bækken/ryg! Det bliver på ingen måde bedre med de behandlinger jeg har fået, jeg har haft kortvarig lindring og den har jeg klamret mig til, som om jeg hang i fingerspidserne på vej ud over en skyskraber, lige inden frit fald!

Jeg har været det igennem før, først da jeg endelig fik min “diagnose” HMS og igen da jeg ødelagde mit knæ, det går i øvrigt ret godt med det knæ, efter jeg fik en diagnose at forholde mig til, tage forholdsregler, trial & error!

Men lige nu er det så slemt at jeg ikke sover ordentligt, jeg finder ingen hvile, skal stadig eksistere for min mand, baby, klienter m.m. og det lykkedes for det meste, desværre er det jo oftest de nærmeste det går ud over når man ikke kan lade det gå ud over andre. Jeg er altid smilende og glad omkring Klara-Sofie, men så snart hun er i seng mister jeg pusten.  Ingen har endnu sagt til mig de ikke kan løse mit problem, men det er som om jeg bliver ved med at løbe ind i døde ender og nu begynder mit netværk også at give op med løsninger.

I sidste ende kan det være at min gamle farmor på næsten 90 år, ender med at få ret. Hun er en hård dame og siger tingene lige ud, hun sagde før jul til mig, at det “nok er noget du bare skal lære at leve med”! Dengang kiggede jeg vantro på hende, men nu tænker jeg at måske hun har ret.

Nå ud måtte det, jeg har endnu en behandling i vente i morgen, men som sædvanligt forventer jeg intet, men håber det bedste!

Uanset hvad vil jeg altid bestræbe mig på at hæve mig over det og ikke lade det æde mig op!

Udgivet i Skriv en kommentar

Læring og pusterum

Lige nu sidder jeg i Oslo og her har jeg været siden fredag morgen, for at deltage på et kursus om bevægelsesfrihed.

Fredag startede jeg ud med at spise lunch med Silje Mariela og hvor skønt at se hende igen, eftersom jeg ikke har set hende i over 2 år, men som altid, virker det som om vi har set hinanden i går og vi talte non stop om vores  udvikling som mennesker, vores forretninger og livet generelt, eftersom Silje nu skal til at være mor om 5-6 uger og skal igennem samme proces som jeg.

For mig har turen til Oslo absolut været givende indtil nu og jeg ser frem til endnu en dag med optimal bevægelse og få flyttet tankerne omkring det at bevæge sig. Jeg har følt mig opslugt hele lørdag og suget til mig, da tankerne ligger nært mig og fordi jeg jo også har en baggrund fra lidt af hvert, bla. andet med noget danseteater og fordi jeg selv savner min bevægelsesfrihed.

Vi har alle et udgangspunkt og når jeg sidder i et venteværelse hos en eller anden behandler (jeg har været hos nogle stykker efterhånden) kan jeg sagtens se at jeg bevæger mig meget mere frit end de andre der kommer hos behandleren og jeg er taknemmelig for dette, men husk vi har alle vores eget referencepunkt og jeg kan huske at jeg har kunnet bevæge mig bedre og jeg vil finde tilbage til det udgangspunkt! Jeg er helt med på at jeg ikke bliver yngre og at jeg altid vil have nogle skavanker, men det jeg slås med lige nu, vil jeg finde en løsning på, koste hvad det vil! Så kurset her i Oslo har min fulde opmærksomhed og jeg søger helt sikkert videre indenfor samme retning og jeg savner selv nye udfordringer på træningsfronten, så jeg tænker lige nu at det her et godt sted at lede.

Kurset her har også givet mig mulighed for at få nydt stilhed og givet mig mulighed for at få sovet helt uden forstyrrelser, helt til jeg vågnede af mig selv. For mig betyder det at jeg går i seng senest 21,30 -22.00 og vågner igen af mig selv kl. 07 og bare det at kunne blive liggende til jeg har lyst til at stige ud af sengen er nu en luksus og jeg har i den grad lært at sætte pris på den. Det har virkelig været tiltrængt og nu er jeg klar til at tage endnu en tørn med tidlige morgener og nul tid til mig selv.

 

Udgivet i Skriv en kommentar

Det nye slik

I takt med at jeg at min krop og mit hovede langsom har fundet tilbage til normal tilstande efter mange år med konkurrencediæter siddende i krop og hovede, har jeg lagt mærke til at jeg ikke længere gider at være “kreativ” i køkkenet, forstået på den måde at jeg ikke længere udvikler opskrifter på “sunde” alternativer på “proteinrig” mad.

Jeg har indset at hovedårsagen til at jeg gjorde det, var fordi jeg rent faktisk savnede kage,  sukker og e-numre og grunden til dette var selvfølgelig at min krop var i massivt kcal. underskud i lang tid og det var MIN måde at overleve og komme i form på og jeg syntes det er ok, hvis det er det, der skal til for at komme ud af nogle dårlige vaner, der indebærer at man ikke kan lade sukker eller junk være, så vil det unægteligt for en periode, være et godt alternativ, men læg mærke til om det i det længere løb, faktisk fastholder dig i dine dårlige vaner, som en undskyldning for at det jo er “sundt”!

I dag hvor min krop har det godt, alle hormonsystemer kører nogenlunde optimalt, har jeg ikke længere lyst til at spise proteinkager, pandekager eller andre typer for erstatning for “usund” mad. Jeg vil meget hellere have RIGTIG mad og KVALITET frem for kvantitet. Bliver jeg inviteret ud, spiser jeg hvad der er, vælger det jeg kan lide og det der får mig til at føle mig godt tilpas. Brød i større mængder gør mig træt og oppustet, men et stykke her og der gør mig ikke dårlig tilpas og jeg spiser derfor gerne et stykke.

Det jeg vil ind på er at i takt med at der er kommet flere der udvikler “sunde” opskrifter på kage og proteinholdige erstatninger for kage er der også kommet flere og flere “sundere” alternativer til slikbars, se bare Nutraminos nye bars! De ligner nu Bounty, Mars, Lionbars etc! De bliver revet ned af hylderne og det samme gør Questbars fordi de ikke indeholder så meget “Crap” men i min optik er det bare en undskylding for stadig at spise slik!

Selv om Questbars m.m. indeholder mindre “crap” indeholder de stadig store mængder af andre ting, som når de bliver indtaget i moderate mængder ikke skader, men som i større mængder faktisk bliver lige så usunde som så meget andet. Jeg gider ikke gå i detaljer her, det må jeg gøre når jeg en dag får en uge eller mere til at skrive et uddybende indlæg. Indlægget her er blot ment som stof til eftertanke, når du sidder og spiser din sukkerfrie chokoladebar, din proteinbar, dine proteinchips, din proteindessert. Alt i moderation kan være sundt og alt i overdrev vil med tiden blive usundt. Tænk over om det i virkeligheden bare er en erstatning fordi du alligevel ikke kan lade være og om du så ikke burde tænke over hvorfor du ikke kan lade være og så tage fat i den ende i stedet? 🙂

 

Udgivet i Skriv en kommentar

Jul på ny!

“Så det jul igen og det er nu man hygger sig bedst” eller noget…  En ting er sikkert alt forandres hele tiden og det er bare om at ride med på bølgen! Sidste år var min første jul med en lille baby og det var en hård juleaften for mig, hvor jeg rent faktisk ikke følte jeg var til stede og alle skulle sidde og se på at jeg spiste min kolde mad.

I år har jeg så for første gang holdt jul selv, sammen med min gamle farmor på næsten 90 år, Rune, Svigerfar, Svoger og Klara-Sofie. På den måde fik jeg selv skabt lidt kontrol over situationen og det var lettest for mig og Klara-Sofie at være hjemme, så hun kunne passe sine spise og sovetider, uden at blive revet med af juleballaden, som der helt sikkert ville have været de andre steder, som var alternativet til at holde jul hjemme.

Det var hyggeligt på en anden måde og nyt, men jeg havde hænderne fulde med at få maden færdig på samme tid og sørge for at Klara-Sofie blev underholdt med gaveudpakning. Det gik superfint og det var dejligt bare at kunne vælte ind i sin seng, dog noget senere end kl. 21 som efterhånden er blevet min faste sengetid, eftersom Klara-Sofie, kan vågne flere gange om natten og står som oftest op mellem kl.05 0g 06 og så dur ingen undskyldning om at man er træt, det er bare ud af fjerene og sørge for at damen får morgenmad og vist mig alt legetøjet stadig virker!

Normalt elsker jeg at fridagene byder på muligheden for at have god tid til træning og derfor havde jeg også set frem til nogle dage hvor jeg skulle træne med god tid og ovenikøbet også have mulighed for lige at småsludre lidt, men sådan skulle det ikke være.. Rune har haft 12 timers vagter fra 6 til 18 og jeg har været helt flad når han endelig kom hjem, jeg er ikke en aftentræner, jeg skal bruge min energi om morgenen helst inden middag, ellers løber jeg helt tør for energi og sådan har det fungeret i mange år også da jeg red, skulle det helst ske tidligt om morgenen og eftermiddag aften er blevet brugt i opladeren! Jeg bruger al min energi sammen med Klara-Sofie, som har nægtet at sove til formiddag og kun nappet en middagslur. Misforstå mig ikke, jeg har hygget mig med hende men jeg savner også at komme ud af døren. Jeg har i dag endelig været et smut inde i byen i håb om at møde nogle voksne mennesker på gaden jeg kunne sludre lidt med og jeg er ellers ikke den udadvendte type, men “nød lærer nøgen kvinde at spinde” ha ha….! Det lykkedes at køre den lille dame træt og jeg er også træt og napper derfor lige en morfar på sofaen! Rune har stadig en arbejdsdag tilbage, så bytter vi rundt, så arbejder jeg igen. Havde jeg vidst at Rune havde fået inddraget sine fridage, tror jeg nok at jeg ville have planlagt mine dage anerledes, men nu må jeg få det bedste ud af det. Hvorfor findes der ikke legestuer, hvor os hjemmegående husmødre kan komme og lege med andre børn og søge træst hos ligesindende?

Min kære farmor sagde at det hele var nemmere da alle gik hjemme med deres børn, så kunne de mødes og lege sammen… alle virker så langt væk nu.. man kan godt gå hen og blive lidt ensom når man er træt og småsløj, men skal virke glad og på!

Nå men over & out!

Fortsat god jul!

Udgivet i 1 kommentar

Panik fredag morgen!

Af hjertet tak for jeres input omkring det at blogge eller ej og Simon, du fortjener altså en guldmedalje af de store fordi du altid er så klar i mælet og også tak til “blogeksperten” Christine for også at komme med vigtige inputs! (Jeg “elsker” når medier gør nogen til eksperter” nu ville jeg lige lege lidt med dig, jeg ved du kan klare det ;-))

Nå men altså jeg fortsætter mine blogindlæg omend ikke så hyppigt, men jeg vil bestræbe mig på at komme med et indlæg hver fredag, såfremt tidsplanen holder og faktisk så har jeg efter i kom med jeres indput, fået ideer til flere indlæg, men som alle kræver at jeg lige bruger lidt mere tid end 5 min. og egentlig havde jeg, i følge min kalender, god tid til det hele i dag, men som ALTID når jeg TROR jeg har god tid, så sker der noget der lige rykker rundt på det hele! Min bonusmor ringede panisk i morges for at fortælle mig at der var noget helt galt med min hest, som normalt står som selskabshest ude hos min min far, hun var overbevist om at den ville dø fra os….!

BOM! Jeg klapper computeren i, jeg var ellers godt i gang med programlægning, men jeg springer ud i bilen, kører afsted og ankommer ude hos hesten som heldigvis stod op dag jeg kom. Han havde ellers ligget stille på jorden i en time! Dyrlægen ankommer lige bagefter og vi får lokket hestene ind. Det er nødvendigt at omgås min hest med endnu større omhu og forsigtighed når han er syg og der er en dyrlæge til stede, han har mistet al tillid efter nogle hårde år i hans tidlige opvækst, men det er en længere historie. Det viser sig at han “bare” har noget kolik og han bliver behandlet med smertestillende og olie. Jeg ånder indtil videre lettet op, han er en gammel herre på omkring 18 år og det kunne meget vel have været at hans tid var kommet. Men han ser ud til at klare skærene og er indtil videre i bedring, men det er jo svært at sige når han får smertestillende, men vi krydser fingre for at det ikke var hans tur!

Anyway, jeg kom så et par timer bagud, så nu vil jeg lukke af her og tage et hurtigt bad inden jeg skal hente min datter i DP, hun får i øvrigt også medicin, nu mod Astmatisk Bronkitis, så det bliver en lang vinter for hende.

God fredag og juleferie til jer er kommet så langt, jeg gør jo ikke så meget i det der ferie, s jeg strækker den til det sidste på tirsdag. 🙂

Udgivet i 3 kommentarer

Blog eller ikke blog

Eftersom tid er en luksus der ikke fråses med i min hverdag, går jeg med overvejelserne om det overhovedet kan betale sig at drive min blog. Der bliver længere og længere mellem indlæggende det betyder også jeg driver jer læsere i favnen på blogs der oftere bliver opdateret end denne. Jeg kan efterhånden se på de nye blogs der dukker op at det bare er suppe der bliver kogt på langhalm, men ikke desto mere findes der trods alt stadig læsere og annoncører til den slags.

Jeg har også erfaret at de fleste blogs har en form for livscyklus og min faktisk er ved at være en af de ældre, ja jeg bloggede før der egentlig var et modefænomen der hed blogs. Det hele startede faktisk på Bodybuilding.dk, hvor jeg havde en træningslogbog men i takt med at jeg fik sponsorer, fik jeg også et større behov for en platform, hvor disse kunne få noget igen i form af markedsføring af deres produkter og jeg var dengang dybt taknemmelig fordi de ville støtte mig og mine konkurrencer. Samtidigt var jeg nok en af de ældste på bb.dk og derfor syntes jeg ikke længere debatten derinde var særligt spændende at følge og hver gang der kom nye til, skulle vi lige vende alt forfra igen.

I dag er Instagram mit fortrukne medie, det er huritigt og let at poste billeder og små kommentarer, jeg findes i øvrigt under @lbpfitness.

Jeg føler ikke længere jeg har så meget på hjertet, det jeg har på hjertet vedrører mine klienter som får gavn af mine tanker, evner og erfaring.

Jeg vil nok fortsat benytte mig af min blog til præsentation af mine atleter og når jeg absolut ikke kan tie stille længere.

Jeg er kendt for altid at sige tingene som de er, sige det andre tænker men ikke tør sige og det vil min blog nok også blive brugt til.

I dag faldt jeg i øvrigt over denne artikel, som jeg syntes alle der har tendens til at tænke enten gør jeg “ALT eller INTET” bør læse! http://earthweareone.com/29-signs-youre-doing-just-fine-even-if-it-doesnt-feel-like-it/

Anyway hvis i gerne vil beholde bloggen, så smid en kommentar om hvorfor

Udgivet i Skriv en kommentar

Ugen der gik

Som altid er der fuld tryk på her i biksen, nogle gange kan jeg næsten ikke huske  hvad dag i ugen det er, men jeg har da heldigvis en kalender der hjælper mig!

Sidste weekend gik med et besøg i Kbh. hvor jeg bl.a. nåde at se nogle venner/veninder samt være på Fatloss Seminar med Phil Learney som var en særdeles positiv oplevelse.

Phil dækkede alle aspekter omkring vægttab, både for helt almindelige mennesker, samt atlter. Der blev talt om de biokemiske faktorer der gør sig gældende og de psykologiske aspekter i et vægttabsforløb. Manden var ligetil, let at forstå og jeg er glad fordi han endnu engang bekræfter mig i at jeg har fat i den lange ende 😉

Jeg får sværere og sværere ved at nå at få mine fredage til at hænge sammen, så jeg både kan nå næste uges programmer, bogføring, faktuering + det løse! Så jeg arbejder nu på det højeste antal timer jeg kan tillade mig at arbejde med min familie på sidelinien, men det er der også en særlig grund til de sidste 3 fredage er nærmest gået med møder og det er timer jeg egentlig ikke har råd til at bruge på den slags, men jeg har faktisk heller ikke råd til at lade være, så forhåbentlig kommer der snart en løsning som alle parter bliver glade for.

Nå men over & out herfra, jeg SKAL nå min træning i dag!

God Black Friday derude, tag nogle gode beslutninger, jeg skal personligt ikke selv købe noget som helst! 😉