Udgivet i Skriv en kommentar

Grøn Scramble – stop spild af mad!

2013-09-26 08.10.53Jeg hader at smide mad ud, så her er en af de ting jeg bruger mine rester til:

Grøn Scramble:

2 æg

1 stor spsk. Broccoli mos (rest fra dagen før)

1 skive serrano (jeg har det stort set altid i køleskabet fordi det kan bruges som smagsgiver i så mange retter)

Lidt revet Cheddar ost, salt og peber.

Jeg plejer at tænde panden, men jeg finder ingredienserne frem, tænder min elkedel for at varme vand til te og så smider jeg det hele på panden på èn gang og mixer det godt rundt og ca. 2 min. senere nyder jeg både en kop te og min morgenmad, såfremt den står på æg.

Æg er en alsidig ingrediens og jeg bruger også omeletter til at fylde med rester fra køleskabet, æg er glimrende at have med på farten i deres skal og hårdkogte fordi de er pakket ind i deres egen embalage og holder sig fint, selv om tasken får et par slag undervejs! En af mine foretrukne snacks på farten!

Udgivet i Skriv en kommentar

Glutenfri Pizzabund for 1 person

2013-09-19 19.13.50 Ja beklager belysningen, men det var en hurtig og træt aftensmad 🙂

 

Opskrift (alle mål ca. fordi jeg blot kastede det sammen, men havde lige akkurat tålmodighed til at veje ingredienserne):

40 g. mandelmel

15 g. Bakepro el. anden neutral proteinpulver

5 g. Fiberhusk

1 æg

salt

Vand til det får let flydende konsistens, altså en der kan smøres ud på et stykke bagepapir.

Jeg smurte den skødesløst ud på et bageark, bagte den ved 200 g. varmluft til den var let gylden og stoppede så blot det fyld på jeg lige havde for hånden og bagte den yderligere til osten var smeltet.

Måske et muligt weekend alternativ?

Den smager godt og er superlet at lave og kræver ikke de vilde ingredienser.

God weekend derude!

 

Udgivet i Skriv en kommentar

Kylling i karry m. blomkålsris den dovne variant

2013-07-10 18.23.22-2Det smager bedre end det ser ud og jeg kunne jo også have pyntet med lidt grønt, men det her er den dovne variant, så det blev skippet.

Retten består af resten af de blomkålsris der var tilbage fra dagen før altså ca. halvdelen af et stort hoved.

2 kyllingefileter, skåret i tern

1 lille løg

1 pose Santa Maria færdig karry Kerela

1 lille dåse kokosmælk

Fremgangsmåde:

Ser I, her kunne jeg have været stoppet med de listede ingredienser, men det smagte nu alligevel for kedeligt, så jeg endte med at tilføje både ekstra karrypasta og kryderier i form af kanel, ingefær, lidt hvidløgspulver, salt og grøntsagsboullion.

Nå men tilbage til fremgangsmåden, jeg skar kylling og løg i tern, svitsede dem på panden og tilsatte så sovsen og kokosmælken og lod den koge let op og tilsatte så blomkålsris lidt efter lidt. Så smagte jeg på retten og fandt den for kedelig og tilsatte ovenstående til retten. 🙂

Skulle du i øvrigt sidde der bag skærmen og være lidt nysgerrig på det her Bootcamp halløj, så afholder jeg en lille workshop i Randers på lørdag d. 13 juli kl. 9.15, vi mødes ved Elro Arena på bagsiden af hallen hvor der findes en lille parkeringsplads. Send mig gerne en mail, hvis du har lyst til at deltage, det koster 100 kr. pr. snude varer 60 min. der er kun 1 enkelt plads tilbage :-)Vel mødt!

 

Udgivet i 1 kommentar

Blomkålsrisotto – LCHF style

Jeg lavede i går den skønneste Blomkålsrisotto og det smagte virkelig godt og er dejlig lowcarb og dermed katergoriseret under LCHF og det skal bestemt ikke tolkes som om det er min “nye” diæt eller livsstil, næh jeg syntes bare det smager godt og så er jeg ikke så glad for den effekt ris har på mig og min krop.

Jeg går ikke ind for at følge en bestemt diæt eller livsstil, nej jeg spiser det der passer til mig, min sundhed, mit valg 🙂 Jeg er så træt af alle der spiser efter et bestemt mønster fordi det lige er dikteret af trenden i dag, hvad er der blevet af sund fornuft?

Nå men opskriften starter med en omgang “Blomkålsris” (link til kylling i karry med blomkålsris)

2013-07-09 18.37.34-2(kan koges og bruges som tilbehør til alle retter hvor du ville have andvendt ris, tilsæt evt. lidt boullion til kogevandet for mere smag, eller vend det i dine retter som jeg gjorde med kylling i karry)

Du skærer blomkål op i mindre buketter (jeg brugte ET STORT hoved), herefter river du det på et rivejern eller stopper det i en blender/foodprocessor, jeg har en Bamix som jeg elsker at bruge!

Her blender du til du har en konsistens der ligner ris og så er det klart til tilberedning.

Jeg brugte kun halvdelen til opskriften med Blomkålsrisotto 🙂

 

Blomkålsrisotto

  • 1 lille blomkål eller 1/2 stort
  • 1 lille løg
  • 40 g. smør
  • 2,5 dl. Fløde
  • 1 tsk. grønsagsboullion fra Herbamare (kan udelades)
  • 2 spsk. hvidvins eddike eller hvidvin
  • 2 spsk. vand – jeg brugte faktisk en spsk citronsaft i stedet for den ene med vand men det er jo en smagssag
  • 1 lille håndfuld parmesan, som du må love mig du river selv! Det færdigt købte smager af h… til. 🙂
  • salt

Fremgangsmåde:

  1. Fiks blomkålsris – læs ovenfor
  2. Løg skæres i små tern og svitses i de 40 g. smør
  3. Herefter tilsættes blomkål og de gives lige en kort omgang svits med løgene
  4. Så tilsættes hvidvinseddike + vand og låg lægges på *(jeg anvender en stor pande) og det får lov til at småsimre i små 10 min.
  5. Så tilsættes fløden + grøntsagsboullion og det simrer videre i små 10 min. denne gang uden låg og du kan evt. give det længere hvis du vil have blandingen mere tør, jeg lod min få lidt længere, men kan faktisk bedst lide den til den våde side
  6. Slutteligt tilsættes de smagsvarianter du kunne tænke dig, jeg brugte her kalkunbacon som var forstegt og nogle friske, fine økologiske ærter
  7. Rund det hele af med en lille håndfuld parmesan og smag til med salt

2013-07-09 19.21.28

 

 

 

 

 

 

 

 

Resten af aftenen gik med hygge, sammen med denne lille fætter på 5,5 uger 🙂

2013-07-09 20.59.44

 

 

Udgivet i Skriv en kommentar

Spidskål a la Carbonara

2013-07-02 17.43.02-2Egentlig er det her blot lidt restemad af ting der skulle bruges i køleskabet så ingredienserne var:

Fløde 38% ca. 1,5 dl.

1/2 Spidskål

2 strimlede gulerøder

125 g. Kylling skåret i tern

4 stykker bacon skåret i tern

Hvid Balsamico er dog sikker på rigtig hvidvin ville være et hit, samt et løg.

1/2 æble

Portionen rækker til 2 sultne voksne 🙂

Fremgangsmåde:

Bacon og kylling svitses på panden, fintsnittet spidskål smides på sammen med guleroden, tilsæt lidt hvid balsamico, lad det stege lidt tilsæt så fløden og lad den koge lidt ind til det tykner, afslutningsvis vendes æble bådene ind så de ikke bliver bløde men stadig er crisp, jeg krydrede med salt, peber og lidt Herbamare grøntsags bouillon.

Husk igen at jeg kan findes på Instagram for yderligere madinspiration under @lpbfitness 🙂

Udgivet i Skriv en kommentar

Rejesalat og Snacks

Efter en skøn tur til Berlin og lidt friløb på madfronten, har det været svært for både Rune og jeg at finde tilbage til hverdagen, ikke mindst fordi jeg har fløjet rundt fra A til Z og madplanlægningen har været lidt nedprioriteret pga. dovenskab (ja jeg er heller ikke perfekt ;-)) Men det gode af det hele er at jeg bliver så træt at de nemme løsninger at jeg hurtigt savner mine salater og grøntsager generelt.

Måltiderne er fra weekendens hygge fordi når jeg har skejet ud i hverdagene har jeg ikke lyst til “hygge” i weekenderne men benytter mig af friheden til at vælge sundt!

Jeg havde en ubærlig trang til rejer, asparges og mayonaise så derfor blev det til en omgang hjemmelavet rejesalat:

2013-04-20 17.59.59

 

 

 

 

 

 

Opskrift: (Ca. mål)

150 g. rejer

1/3 del af de asparges der var i dåsen

2 spsk, god mayo

3 spsk god Creme Fraiche 38 %

1 tsk. chili sauce fra Heniz

Smages til med citron, salt og peber

Dryp både asparges og rejer godt af i en si inden de blandes med øvrige ingredienser.

Nydes på en bund af salat og toppes med agurk, tomat og et drys dild.

Jeg havde til 2 portioner altså dermed også til frokosten dagen efter.

 

Min lørdagssnack ses her:

2013-04-20 18.27.01

 

 

 

 

 

 

Gulerod, agurk og lidt oliven med mandler i, dip af Raw “humus” (den røde) fra Råbar i Århus og ligeledes en “mayonaise” fra Råbar.

10 cm. agurk og 1 enkelt gulerod udgjorde denne fest!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Udgivet i 2 kommentarer

Kålbrød og Parisertoast

Min veninde Tina var så elskværdig at lad mig dele denne opskrift som hun diskede op med da jeg besøgte hende i fredags, nemlig kålbrød og parisertoast og vi har netop her til aften genskabt opskriften og den er virkelig en succes og meget let at lave, så det bliver en fast klassiker her i huset.

“Brødet” kan bruges til alt også pizza, hvis man vil bruge det til noget sødt, kan man udelade løg og kryderier og tilsætte lidt sukrin el. andre kryderier som understøtter det søde køkken, så som kanel, kardemomme og vanillie.

2013-03-08 14.28.24

 

 

 

 

 

Opskrift:

1 spidskål eller et halvt hvidkålshoved

1 rødløg el. alm. løg

2 til 3 æg.

1/4 dl. FiberHusk

Salt, peber, og kryderier efter smag og behag

Blend alle ingredienser og smør ud på en bageplade beklædt med bagepapir bages i ovn 175 grader. indtil det er let gyldendt, lad det stå på bagepladen indtil det har sat sig lidt, vend bagepapir på hovedet og træk det forsigtigt af, du kan nu dele ‘Brødet” i skiver eller bruge det som pizza bund.

Vi brugte brødet som sandwich så det blev til en parisertoast med rigtig hamburgerryg, tomat og flødhavarti, “brødet blev smurt med sennep og stil bund af toasten med fyldet i ovnen og lad den gratinere, sæt toppen på og nyd!

2013-03-08 14.36.26

Udgivet i 1 kommentar

Blomkålspizza

Så fik jeg langt om længe prøvet den berømte blomkålspizza og den er faktisk så enkel og let at lave at Rune, som ellers ikke er meget for at eksperimentere faktisk havde lavet den til mig, så den stod klar på bordet, da jeg kom hjem fra arbejde og ved i hvad, den smagte fantastisk og en ganske udemærket erstatning for pizza.

Det er en let måde at få sneget flere grøntsager ind i en der ellers ikke er så glad for grøntsager. Jeg var mættere end mæt resten af aftenen.

IMG_1163[1]

 

 

 

 

 

Opskrift:

Bund:

1 helt blomkålshoved

2 æg

2 tsk. fiberhusk

Revet ost, gerne cheddar og en med lidt mere smag ca. en håndfuld

Fyld:

1/2 løg

Hakket tomat + evt. en hel alm. tomat

Lidt tomat puré

Topping efter eget ønske (vi fik serrano skinke, pesto og lidt jalapéno peber)

Fremgangsmåde:

1. skær stilke af blomkål, så du kun har bukketter tilbage

2. Blend blomkål til det har konsistens som små riskorn, se evt. opskrift på blomkålsris

3. Bland øvrige ingredienser til bunde i, æg, ost, fiberhusk og tilsæt gerne kryderier, så som oregano, salt og peber.

4. Smør massen ud på en bageplade belagt med bagepapir

5. Bages i ca. 12-13 min til massen er fast ved og begyndet at blive gylden i kanterne ved 260 grader varmluft

6. Imens bunden er i ovenen, mixer du ingredienser til tomatsovs sammen, løg, tomat og tomatpasta og svitser det på en pande, så smagene træder bedre frem.

7. Når bunden er færdig, smører du tomatsovsen på og putter din yndlingstopping på og bager pizzaen igen til den er sprød.

8. Lad Pizzaen stå og trække i 5 min. og nyd!

 

Udgivet i Skriv en kommentar

Madfotograf

Bliver jeg aldrig!

Det bliver mere dogme agtige billeder jeg får taget, jeg har dog forsøgt i en periode at tage fine billeder med et kamera, hvor jeg tilgengæld aldrig får oploaded billederne fordi det kræver at jeg får tændt computeren i det øjeblik billederne er taget og jeg får SLET ikke redigeret billederne, men jeg har besluttet mig for at være ligeglad. Det er min stil, dogme (dovenskab) men alternativet er at jeg aldrig får lagt billeder op.

Men her er lidt inspiration til en let frokost og et hurtigt aftensmåltid der er en populær og virkelig let ret:

En 80’er klassiker – Avocado med rejer, mayonaise, citron, salt og peber

2013-02-12 12.47.54

 

 

 

 

 

Dette fik jeg til frokost og til aften stod den på Falafel salat, det var denne gang helt almindelige falafler, da jeg ikke havde en rest grøntsager at proppe i.

2013-02-12 18.28.47

 

 

 

 

 

Opskrift:

250 g. øko kikærter sættes i blød når du står op altså mindst 8 timere før de skal bruges, skyl dem når du kommer hjem til spisetid – altså ca. 8 til 10 timer senere. hæld dem op i en blender, hvor resten af ingredienserne tilsættes

pres 1/2 øko citron

tilsæt 1/2 spsk. salt eller efter smag

1 spsk. spidskommen

et lille løg

et par fed hvidløg (hvis man ikke er bange for den slags)

Det hele blendes til det er en homogen masse, der må godt være grove stykker imellem.

Tag en dyp pande eller en stor gryde og hæld olie til stegning i, den skal være god varm før du starter med at forme og sætte falaflerne i.

Mens olien varmes, kan du snitte lidt salat, agurker, tomat, løg og røre en lunhyrtig dressing ved at blande lidt cremefraiche 38% og lidt øko mayo eller blot mayo og en stor klat Heinz chilli dressing.

Falaflerne vendes når de er gyldne og færdige når de er gyldne hele vejen rundt.

Jeg former mine med en is kugle ske. 🙂

 

 

Udgivet i Skriv en kommentar

Grøn scramble og struktur må man da ha’ og

Eller det prøver jeg altid at optimere og derfor forsøger jeg mig nu med nye metoder og det går ud på at jeg står op, spiser morgenmad, svarer mail i max. 1 time og herefter skal jeg passe min træning i en time og så brager det ellers løs med kunder.

Tidligere har min procedure været at jeg kun svarer på mails om fredagen fordi jeg ofte er væk hjemmefra fra lidt i ni og resten af dagen til mellem 18.00 og 20.00 I det tidsrum har jeg små korte pauser, som jo i ordets forstand er pauser eller et tidrum på omkring 15 min. hvor jeg bruger 5 min. på at notere ned hvordan forløbet med kunden gik og 5 min. på at læse op på den næste kunde og 5 min. til at tisse, trække vejret, spise el. lign. Når jeg kommer hjem om aftenen, har jeg brug for lige at lande og det har jeg typisk gjort ved at læse lidt på FB for at følge med i hvad der er sket rundt omkring, men igen der kan der så ligge et par mails og vente og jeg har for ikke at glemme dem af og til puttet dem i en anden mailboks for ikke at glemme dem, men så går jeg alligevel og husker på at jeg skal svare og hvad jeg vil svare i flere dage og så kunne jeg ligesågodt have svaret med det samme og sparet pladsen på “harddisken”. Så jeg har rent faktisk brugt mange af mine pauser på at besvare mail og derfor ikke holdt pausen og fået tunet mig ind på den næste kunde, derfor ændrer jeg praksis til ovenstående for at se om det ikke frigiver lidt plads på “harddisken” Som Rune siger, det kan godt ske at du fysisk arbejder 40 timer, men i virkeligheden arbejder du mindst 60 timer fordi du konstant tænker på det eller taler om det.

Jeg elsker at være selvstændig, jeg elsker udvikling og vil ikke bytte så længe jeg syntes det giver mig noget, så derfor er det også en fornøjelse at afprøve nye metoder og det giver ny energi.

I dag er første dag med den praksis og indtil videre fungere det jo meget fint og jeg har her til formiddag også haft en konsultation med min buisnesscoach som også er med til at give mere energi og for at det ikke skal være løgn, så lå denne mail i min indbakke her til morgen:

“Hej Lonnie. Det at jeg har lært dig at kende gennem min ar bejdsplads, har virkelig forandret mit liv. Den måde du træner mig på er virkelig dejligt, du er altid fuld af nye ideer, og det blir aldrig kedeligt at træne. Tiden smutter bare så hurtig samtidig med at vi har det sjovt. For mit vedkommende er der smuttet godt 10 kg, er blevet strammet op hist og her, og ja ” Ballefabrikken ” det kan jeg skrive under på. Til trods for at min dåbsattest siger jeg er født i 57 føler jeg at min krop svarer til en 40 årig. Fuld af energi og kan klare det hele. Takket være dig Lonnie og din måde at være på, du er guld værd. Stort ” applausen ” til dig. Kærligts C.”

Tror i jeg er klar på en skøn mandag? Det tror jeg nok jeg er! Min morgenmad har helt klart også sørget for at jeg er tanket op fysisk:

Grøn Scaramble2013-01-28 08.41.23

En rest fra gårsdagens broccolimos, som er et hit i øjeblikket fordi der har været billig broccoli og 2 æg, mixet på en varm pande 1 min. lidt salt og lidt mandler og en stor kop grøn te!

 

 

 

Hvad fik i til den dødsyge håndboldkamp i går?

Jeg fik denne lækre entrecote og måtte faktisk levne!

2013-01-27 17.43.38 De var på tilbud til 20 kr! i Kvickly i lørdags og jeg var der da de blev skåret ud og kunne selv vælge hvilke jeg ville have, jeg har ellers dårlige erfaringer med deres kød og som regel er deres tilbud for gode til at være sande og kødet har været sejt, men disse var perfekte og smagte godt!

I andledningen af håndbolden ville jeg prøve lidt nyt, der er kommet påskeæg fra Athon Berg med lakrids og dem måtte jeg smage, så 4 af dem og jeg fik varmen og høj puls. Det var mit cheatmeal i denne uge og nu ser jeg frem til resten af ugen med nem, sund og lækker mad.