Udgivet i Skriv en kommentar

Livstegn

Det bliver ikke til så mange indlæg selv om jeg egentlig har meget på hjertet, jeg er jo en tænksom type og mange tanker flyver dagligt gennem hovedet.

Jeg har nok materiale til resten af livet, men har ALDRIG tid til at komme i dybden med noget, faktisk er i dag en af de eneste dage i rigtig lang tid hvor jeg har fundet roen og tiden til at kunne fordybe mig i noget så simpelt som en rengøring og oprydning i skabe og skuffer!

Det jeg aldrig kunne finde motivation i at gøre før jeg fik børn, finder jeg nu utroligt beroligende og givende på en eller anden måde, tænk noget så simpelt som at gøre rent og rydde op giver så meget ro. Når børnene er hjemme er der altid en der siger ‘mor’ eller lige har brug for min hjælp til et eller andet (husk og nyd det, det stopper før du ved det, siger mange) og jeg har også nogle FÅ ting jeg gerne vil kunne fordybe mig i, eksempelvis at kunne læse en bog, det har jeg ikke kunnet med mindre jeg har været ude og rejse ALENE, tænk jeg skal rejse væk, hvis jeg skal læse en bog!

Husk nu at nyde børnene, ja ja det gør jeg også, men når jeg nu samtidig har så mange ting jeg også finder tilfredshed ved er det ofte følelse af utilstrækkelighed der rammer og jeg børster den ligeså hurtigt af mig igen, som den opstår, for jeg gør mig bedste! Jeg gør mit bedste og ingen andre end mig ved hvad det er. Jeg elsker det jeg laver hver dag, alt har en pris og jeg betaler den gerne. Jeg er taknemmelig for det netværk jeg har af solide stabile venner der overlever selv om vi nogle gange kun ses 1 gang årligt, men så er det til gengæld så utroligt givende at ses, men også lidt svært at finde tilbage igen.

Anyway, så nærmer ferietiden sig også for mig og jeg holder de sidste 2 uger af min ferie om en uge, glæder jeg mig? Ja det gør jeg da, det er rart at se børnene udvikle sig sammen med os i ferien og svært at sende dem i institution igen,  men jeg glæder mig ligeså meget til at tage hul på efterårs sæsonen i PT centeret og spændt på hvad vi kan præstere sammen!

 

Udgivet i Skriv en kommentar

Personlig træning

Så er der sørme liv på bloggen igen!

Jeg syntes det er på tide jeg giver lidt lyd fra mig herinde igen.

Der har været en laaaang, laaang periode, hvor det måske ikke var så synligt at jeg rent faktisk TRÆNER med mine klienter og ikke kun kører vancecoaching/overspisningscoaching, som i øvrigt er et fantastisk værktøj! Årsagerne er mange, en er nok tidsfaktoren, jeg lever og ånder for udvikling og det her jo indebåret en flytning af PT centeret så vi nu har luft og plads omkring os. En anden er at jeg også er mor til 2 små børn, der kræver alt af mig, så snart jeg træder ind af døren, så det er 2 verdener med fuld drøn på indtil jeg vælter rundt på ryggen og sover til næste morgen, hvor det hele starter forfra. 🙂

Men lige nu har jeg fået luft igen, de events der var på tegnebrættet er nu afviklet, de gruppetræninger vil gerne ville teste er blevet testet og det der virker kører videre, det der ikke gør lukkes ned. En evig udvikling og det er det jeg elsker.

En tredie årsag til at du måske ikke opfatter mig som synlig længere er fordi jeg netop fokuserer på mine klienter når vi er sammen og jeg finder det umuligt eller fraværende at filme alle vores sessioner. Jeg er ligeledes heller ikke tilhænger af før og efterbilleder fordi det der betyder mest er ikke at jeg kan få dig til at tabe dig og hvor mange kg. du har tabt, næ det er processen derhen der er vigtigst for mig, for nyder du også processen og læringen du får med dig, får du som oftest også blivende resultater.

Jeg er også gammel i gårde, forstået på den måde at det er læææænge siden jeg tog min første PT uddannelse, men der er også løbet rigtigt mange andre uddannelser og certifikater ind på den konto siden da og jeg er stadig i mentorforløb hos en af de bedste i branchen.

Jeg syntes PT branchen har fået et meget uheldigt ry og der bliver sprøjtet PT’ere ud til højre og venstre og mange lover at de er tilgængelige 24/7, en ting jeg stensikkert ikke er og aldrig kommer til at være. Det vil svare til at jeg var ansat i Bilka og lod samtlige afdelingschefer skrive til mig så snart jeg var kommet hjem. Ting der helt sikkert kunne vente, ting der ikke ville være vigtige hvis man som PT’er gjorde sine klienter kompetente og udstyrede dem med viden nok til at kunne vente på din svar mail dagen efter.

Hos mig har jeg troen på at alle mine klienter er kompetente nok og at jeg har udstyret dem med nok viden til at kunne træffe egne beslutninger, både vedr. teknisk udførelse i øvelser, men også kostmæssigt og på den måde aldrig bliver 100 % afhængig af min hjælp men derimod er drevet af lysten til at lære mere og få større indsigt og kompetencer.

Nå men det jeg vil sige er at jeg altså stadig ELSKER at TRÆNE med mine klienter. Jeg elsker at lære jer at holde af træning og bevægelse og at jeg IKKE kun tager fitnessatleter, faktisk er det nok kun 5 % af min forretning i dag. Jeg vil SÅ gerne arbejde med dig derude og jeg har lige nu plads til 2 mere der har lyst til at træne i dagstimerne tirsdage og torsdage.

Jeg har også stadig plads til fitnessatleter, så sidder du derude med en drøm om at stille op, så tag kontakt her hos mig gør vi tingene 100 % og du bliver overrasket over hvor lang tid det tager at blive klar, så tag hellere kontakt for tidligt end for sent!

Indlæg fra hjertet og uredigeret er den eneste måde jeg nogensiden får udgivet noget på, så bær over med det! 🙂

Udgivet i 3 kommentarer

Athletic Fintess atleter søges

Det er SÅ længe siden der er blevet udgivet noget på den her blog! Det er bestemt ikke fordi den ikke er i mine tanker, men tiden rækker simpelthen ikke i øjeblikket og det kommer nok til at være sådan et godt stykke frem indtil yngstemanden er kørt godt ind i en pasningordning. Lige nu bliver han passet hjemme af farmor/farfar eller mig og “hubby”.

Nå men det korte af det lange er at konkurrencen Athletic Fitness, har fået endnu en chance for at overleve i DBFF regi til og med 2018 indtil der bliver taget stilling til om det skal fortsætte eller ej og Athletic Fitness vil altid være den fitnesskonkurrence der ligger mit hjerte nærmest fordi det var der jeg selv startede og der har jeg også vejledt rigtigt mange til gode resultater, SÅ hvis du går og leger med tanken, så stop med at lege med den og tag kontakt allerede i dag!

Normalt tager jeg ingen ind under et år til konkurrencestart, men i det her tilfælde vil jeg at konkurrencen skal overleve så jeg giver frist frem til 1 juli til at ansøge om en plads på mit team.

Hvis du tænker det ikke er sjovt kun at kunne konkurrere i Danmark, så kan jeg berolige dig med at konkurrencen lever i bedste velgående i både Norge og Sverige, i særdeleshed Norge fordi de kører konkurrence på samme vilkår som i DK, hvor de i Sverige har inkluderet en forhindringsbane.

Hvad skal man kunne for at kunne stille op?

Ja altså det vil være en god start allerede at kunne tage nogle kropshævninger og dips, roning skal jeg nok få dig lært. Så skal du være klar over at mentalt er det nok den mest udfordrende konkurrence af alle fitnessklasserne, det kan jeg skrive under på, for jeg har prøvet dem alle 😉 Men den mentale del tager jeg mig også af.

Har du blod på tanden så bliver det et intenst forløb, med masser af træning og forhåbentlig en masse personlige sejre!

Nedenstående er fra da jeg blev Nordisk Mester i AF tilbage i 2008 🙂

Udgivet i Skriv en kommentar

Fødselsberetning d. 26.09.16

Eftersom jeg selv har fundet andres fødselsberetninger interessante tænker jeg at jeg vil dele mit fødsels forløb.

Søndag d. 25.09.16 er jeg gået en uge over tid og ved jordmoder tjekket torsdagen inden, bliver jeg tilbudt hindeløsning, fordi det tilbydes man når man er gået over tid, men jeg takker pænt nej, da jeg gerne vil have det hele skal forløbe som kroppen helst vil, så længe det er forsvarligt. Det bliver jordemoderen glad for, for som hun sagde, så kan man gå i lang tid med uro og stærke plukveer, som ikke ender ud i en egentlig fødsel, men at tendensen er at mange bliver så utålmodige og VIL sættes igang.

Fordi jeg er over 40 år, skal jeg tjekkes lidt før man normalt vil tjekke gravide der er gået over tid. Dette for at undersøge om moderkage virker optimalt og om der er fostervand nok i livmoderen. Det bliver man normalt først tilbudt, når man er gået 10 dage over tid og her får jeg det altså tilbudt 7 dage over tid fordi jeg har passeret de 40 år. Tjekket foretages ved hjælp af elektroder der sættes på maven. Her måler de hjertelyd, puls, samt sammentrækninger af livmoderen. Ud over det, bliver man også scannet for at se om der er fostervand nok til at babyen har det godt.

Alt vurderes forsvarligt og fint.

Igen bliver jeg tilbudt i hindeløsning eller igangsættelse, men eftersom alt så fint ud, valgte jeg igen at lade naturen gå sin gang og vi tog atter hjem fra sygehuset.

Samme aften går jeg i seng og sover som sædvanlige mega dårligt, så intet nyt her! Min datter vågner som sædvanligt omkring kl. 01 og vil ind og sove i min seng og det får hun lov til. Hun hundser rundt med mig, jeg skal finde hendes sut, hendes sutteklud, hendes hovedpude m.m.

Da jeg hopper op i sengen for 4 eller 5 gang i den tro at nu skal vi sove, føler jeg et lille smæld og troede at jeg havde forstrukket et eller andet eller noget var gået af led, men det viste sig kort efter at det var vandet der gik og jeg tænker det nok er bedst jeg lige går på toilettet, men her vil min datter også med og jeg bliver nødt til at få vækket Rune, så han kan aflede hendes opmærksomhed og samtidigt så siger jeg til ham at han godt må ringe til svigerforældrene, fordi jeg kunne mærke at jeg straks fik veer og de lynhurtigt tog til i styrke.

Datter mærker tydeligt at noget er i gang og bliver ked af det og forvirret og vil kun have sin mor, men jeg ville i bad og Rune fik afledt hende. Samtidigt når jeg at tænke at det her var sidste gang vi bare var hende og jeg og hvis ikke det var fordi veerne hurtigt blev stærke ville jeg have sagt et “sidste farvel” til vores tid alene, men det kunne jeg simpelthen ikke fordi jeg var bange for at skræmme hende yderligere.

Jeg får ringet på fødegangen som ikke lyder til at jeg behøver at skynde mig, men jeg er nu pænt taknemmelig for at svigerforældrene kort tid efter dukker op og vi kører straks efter.

Rune sætter nok hastighedsrekord på vejen op til sygehuset, selv om jeg forsøger at sige at han ikke skal skynde sig, så er jeg set i bakspejlet, nu glad nok for det.

Vi ankommer og jeg forsøger at sige til Rune at han bare skal parkere med det samme og komme op til mig bagefter, da jeg stiger ud af bilen føler jeg allerede det presser mere end da jeg var i fødsel sidst med min datter.  Han vælger derfor at følge mig op på fødegangen, hvor jeg bliver modtaget af en jordemoder og bliver vist ind på en undersøgelsesstue. Så ringer jordemoderens telefon og hun forlader mig og jeg føler mig maks presset, hun vender tilbage og telefonen ringer igen og tror nok jeg siger til hende at jeg ikke er tryg ved at hun går fra stuen igen. Rune dukker også op på det her tidspunkt og jeg bliver bakset op på briksen, så jeg kan blive tjekket og jeg hører først jordemoderen sige at jeg er 1 cm. åben og tænker det her bliver verdens længste nat og at de bare kan kaste alt det smertestillende de har i hovedet på mig, men jordemoderen spørger mig om jeg hørte hvad hun sagde? Nej det gjorde jeg ikke, hun gentager: “AT DU ER 9 CM ÅBEN!!! og vi skal have dig ind på fødestuen med det samme, fedt tænker jeg så er det snart ovre!!!

Inde på stuen, når jordemoderen lige at tænde for alt apparatur og jeg mærker tydelige at veerne nu er presseveer. Jeg får lov til at presse, der bliver tilkaldt endnu en jordemoder og jeg hører også at de vil tilkalde en bagvagt, men jeg er jo optaget af mit og hæfter mig ikke yderliger ved det, men registrerer kort at der gik lidt stress i den, da de ikke lige kunne finde pulsen på baby og jeg må umiddelbart ikke presse længere og smerterne som ellers kunne presses væk, vender stærk tilbage, jeg får lov til at presse igen og 2 eller 3 pres senere, så kom lillebror ud!

Efterfølgende fortæller jordemoderen mig at hun havde stået klar med saksen! Hun ville have klippet mig op, fordi de fandt ud af at lillebror var stjernekigger, men jeg klarede det ved hjælp at et lille “ryk” jordemoderen lavede i de nedre regioner (fortalt af Rune) – her ville være et ikon der holdt sig for øjnene…! Den hurtige fødsel og det at lillebror stod fast i et stykke tid, lavede lidt ravage i området og det skulle syes og det gjorde pænt ondt på trods af lokalbedøvelse, men overstås det skulle det jo…!

Men jeg fik en sund og rask baby dreng på 54 cm og 3450 g.

Eftersom min amning sidste gang havde en problematisk start, fik jeg lov til at blive et par dage på familie afsnittet. Det skal lige siges at de ville have sendt mig hjem med det samme og det var jeg også indstillet på, men da jordemoderen godt kunne se at det ville blive problematisk med amningen, efter flere mislykkede forsøg, vurderede hun at jeg nok ville have gavn af lidt ro og hjælp. De ekstra dage var SÅ godt givet ud og vi har fået den bedste opstart, godt nok ved hjælp af ammebrikker, som ca. 3  uger senere, langsomt blev udfaset. Dem er jeg fuldstændig fri af nu og heldigvis, for de er møjbesværlige at bakse rundt med om natten og når man ikke er hjemme!

De første 2 uger lavede jeg næsten ikke andet, end at sidde på min nu flade bagdel, fordi jeg var så øm efter syningen at jeg ikke kunne bevæge mig ret meget og gjorde jeg det, kunne jeg ikke holde ud at stå op i længere tid af gangen, men det blev bedre uge efter uge og jeg startede let genoptræning, herunder genopdagelse af bevægelsesmønstre og bittesmå gå ture, som jeg langsom udvidede til at blive længere og længere. Træningen kører bedre og bedre og jeg har udvidet sværhedsgraden af træningen og det er som om kroppen langsomt lidt efter lidt siger AHA, det er jo noget jeg kan huske alligevel og det bliver lettere hver gang. Træningen er dog styret efter mangel på søvn og generelt energiniveau eftersom jeg jo har 2 børn nu, er der også et logistik perspektiv med i det.

Det var alt for nu og mit første blog indlæg i laaaaang tid! 🙂

2016-11-14 09.52.19

Udgivet i Skriv en kommentar

Rapport fra Newcomers og Danish Open Påsken 2016

bootcamp3

Tratitionen tro har jeg lovet mine atleter at komme med en lille stemningsrapport og fortælling om dagene set ud fra mit synspunkt.

Det er virkelig længe siden jeg har blogget sidst!

Da DBFF meldte ud at de havde valgt at fremrykke Newcomers i forbindelse med Danish Open, valgte jeg helt at lukke ned for optagelse af nye atleter, da det ville efterlade mig med kun 6 mdr. til at forberede den enkelte atlet og sådan arbejder jeg ikke, jeg har brug for at lære den enkelte atlet rigtigt godt at kende, plus det tager rigtig lang tid at bygge en “spritny” atlet op og det ved de der har været hos mig længe. Det er også de atleter der har været i gang længst, der har de bedste resultater, de er altså ikke opnået på 6 mdr.

Da jeg efterhånden har et skønt og solidt team i nakken, med nogle fantastiske og ansvarsbevidste piger i ryggen, overlod jeg pigerne alene til indvejning, det skal lige siges at begge piger ikke er helt uerfarne, med det at stille op og derfor var jeg helt rolig og det eneste der foregår til en indvejning for Bikini Fitness atleter, er godkendelse af bikini og sko, udlevering af armbånd og deltagernummer og så kan man tage hjem igen!

Jeg ankom til Herning kl. 07 fredag morgen for at tage hul på dagen og afløse Camilla, der havde været så skøn at fikse hår, makeup og farve på Lena. Jeg spise morgenmad med Johanna, der fungerede som Marlenes opvarmer og stylist, hvilket hun gjorde til UG – når man kender Johanna og Marlene og ser dem sammen er de SÅ sjove og perfekte sammen! De er som Gøg og Gokke og giver altid anledning til nogle gode grin!

Lena var MEGET nervøs, så vi begav os til Kongrescenteret i rigtig god tid og fandt en plads midt i det hele! Her måtte Lena så tage til takke med at ligge og gnaske lidt tørre riskiks 🙂

1 time senere dukkede Marlene og Johanna op og når flokken er samlet slapper jeg bedst af, men begge piger havde i mine øjne ramt den form der passede bedst til dem og på det område kunne jeg slappe helt af og eller overlade pigerne til det de havde øvet og øvet, nemlig poseringerne til scenen og håbe på de ville vise deres bedste sider 🙂

2016-03-25 16.26.05

Først på var Lena og jeg har aldrig oplevet hende så nervøs før, men det var en god nervøsitet og selvfølgelig skal man være nervøs, det er man hvis det betyder noget!

2016-03-25 11.14.17

Lena kom med i første “call out” det er næsten lig med en plads i finalen og efter at have set de andre piger, var jeg overbevist om at finalepladsen var sikker.

Næst var Marlene, som virkede ok rolig på overfladen, hun har knoklet i 3 år for at bringe lige netop den her pakke på scenen og det meste vi gerne ville forbedre var lykkes godt! Marlene røg med i 2. “Call Out” så det kunne betyde at enten var hun lige uden for finalen eller lige indenfor!

2016-03-25 18.55.36

Det blev pausetid og frokosttid for Johanna og jeg og alt imens vi spiser kommer der en SMS fra pigerne om at begge er i finalen! Så FEDT! Så var det bare tilbage og give lidt peptalk, rette bikini, spise lidt mere, rette lidt mere, posere lidt mere, rette lidt hår og makeup, men helt uden stress og jeg tror begge piger bare var lykkelige over at være nået så langt.

Endelig blev det finaletid og begge piger fik gået den nye “I walk” og gjorde det fantastisk og fejlfrit.

Tid til præmieoverrækkelse det næsten mest nervepirrende!

Lena fik en fin 3 plads og var ovenud lykkelig for den og med den kunne hun stille til Danish Open, det besluttede hun sig hurtigt for, da vi fik vendt at det nok var nye atleter og nye øjne fra dommernes side, så hurtigt måtte vi lave en slagplan for videre forløb for dagen og næste dag, eftersom jeg ikke kunne være til stede og Trine skulle overtage for mig.

2016-03-25 19.03.56

Marlene endte på en fuldt fortjent 6. plads som hun også var helt tilfreds med fordi det den her gang, i modsætning til dengang der stod 30 atleter i feltet og virkede lidt tilfældigt at hun endte som nr. 11 lige uden for DM kval., faktisk stod ved siden af bedre atleter. Men DM kvalifikationen var målet og det fik hun!

2016-03-25 21.20.46

Danish Open, her skulle jeg til Påskefrokost hos Sviger og overlod derfor styringen helt til Lena og Trine og det fungerede perfekt og jeg følte mig helt tryg ved den løsning, men var overspændt og tjekkede min telefon non stop for opdateringer og fik at vide at Lena stod fantastisk og var igen med i 1. “call out” Jamen så var jeg da glad, men ville så atter rigtigt gerne have stået og set det hele live, men familien skal også plejes.

Det var en lang ventetid til finalen og endnu længere til præmieoverrækkelse, heldigvis opdaterede Trine mig og i telefonen kunne jeg høre hendes begejstring og f…. om ikke Lena nuppede guld og høstede stor ros fra dommerne!

2016-03-26 19.12.49

Nye planer er lagt, men DM skal overstås først og så er det ud i verden med Lena!

 

Udgivet i Skriv en kommentar

Året der gik – 2015

Så blev det årets næstsidste dag og Klara-Sofie er netop blevet hentet af hendes Farmor og Farfar og det efterlader mig lidt tid til reflektere over året der gik.

Det har i lighed med sidste år været et år for fuld damp. Ikke mindst fordi jeg nu har indfundet mig i min rolle som mor og hvordan jeg gerne vil være overfor min datter og hvordan jeg vil prioritere min arbejdstid. Læs mere Året der gik – 2015

Udgivet i 1 kommentar

Frisk start! Kost og Livsstilsworkshop d. 10/1 – 2016

På opfordring afholder Pernille B. Madsen (Diætist) og jeg en Frisk start workshop, som har til formål at hjælpe dig til at få et mere afslappet forhold til mad, til din krop og til at inspirere og hjælpe dig til at ændre livsstil og fokusere på at gøre netop det der fungerer bedst for dig. Læs mere Frisk start! Kost og Livsstilsworkshop d. 10/1 – 2016