Debutantstævnet startede fredag d. 06. september 2013 med en lang omgang indvejning. Selve begrebet indvejning er i Fitnessdelen kun et formelt navn, da ingen her reelt skal vejes, blot måles i højden for at konstatere om de er tilmeldt den rigtige klasse og det har overhovedet ingen betydning hvad man vejer når man deltager i en fitness konkurrence, det har det derimod i Bodybuilding klasserne hvor der er vægt inddeling i stedet for højde inddeling.
Her er lidt stemningsbilleder fra ventetiden, men en flok spændte piger i deres superflotte Kari Traa tøj!
Efter indvejningen, skulle pigerne skynde sig tilbage til deres værelser eftersom de fleste af AF pigerne skulle starte kl. 07.00 med deres symmetrirunde umiddelbart efterfulgt af styrkerunden. Erfaringsmæssigt ved jeg at man stort set ikke sover den nat og eftersom pigerne skulle være klar backstage kl. 06, stod de fleste op kl. 04.30 og jeg hørte at bikini pigerne Marlene og Tine var oppe allerede kl. 03.30 for at gøre sig klar!
Her er lidt billeder fra symmetrirunden for de høje AF piger:
Dog mangler der lige Maria Lemvig, som er røget lige udenfor billedet hun kommer dog her:
Så kom vi til styrkerunderne som nok er noget af det ondeste man kan forestille sig, først 1 runde med max. reps i chins, så 1 min. pause, så en runde med max. reps i dip, så 1 min. pause og så dræbende 1000 m. på romaskinen og det er ikke noget man bare lige gør, skulle jeg hilse og sige, det gør djævelsk ondt og æder alt din ilt!
Her klarede pigerne sig alle videre til finalen og havde nu god tid til at få restitueret og sundet sig oven på den omgang og forberede sig på at skulle igennem det hele en gang til!
Marlene og Tine skulle igennem DBFF’s historie største felt og det betød en udskilningsrunde, hvor 17 af 32 deltagere skulle sorteres fra.
Marlene i midten
Desværre røg Marlene ud i første omgang men i mine øjne på ingen måde blandt de sidste og Tine gik videre blandt de 15 der skulle kvalificere sig til finalefeltet som skulle snævres ind til 6 deltagere. Her røg Tine desværre ud men formentlig endte hun i top 10 og det er i sig selv en præstation i det store felt, hvor man risikerer at drukne i mængden hvis ikke udstrålingen er med dig!
Så blev det Theas tur, Thea skulle oprindelig have stillet i AF også, men grundet en skulderskade skiftede hun til Body Fitness + 168 cm.
Thea kvalificerede sig også til finalen som først skulle afvikles sidst på aftenen, så det blev til en lang ventetid for hende også!
Så startede finalerne og Maria Tørresdal skulle på for første gang også. Hun var direkte i finalen da hendes felt ikke bestod af mere end 6 deltagere.
Her fik Maria en 4. plads og en kvalifikation til DM om 4 uger!
De høje piger placerede sig som henholdsvis 2. (Anne-Mette), 3 (Maria Lemvig Hammer) , 4 (Sara Hast) og 5 (Lina Nordal)
Her ses de alle efter deres finale.
Glade, trætte og lettede tror jeg!
Thea fik en 4. plads i finalen og hermed har Team LBP Fitness 6 ud af 8 atleter i finalen.
Teamet fungerede super godt sammen og tog det hele i stiv arm og jeg er stolt af at alle pigerne stod sammen og formåede at hjælpe hinanden, med makeup, bikini lim osv.
Sidst men ikke mindst vil jeg benytte lejligheden til at takke det bedste opvarmer team, bestående af Kent Hast, Rune Sundgaard Pedersen, Rikke Bundgaard, Johanna Björk Gylfadottir, Peter Pedersen som trådte til hvor Maria behøvede det mest og Maria Tørresdal’s kæreste som var der for at bakke hende op under hele dagen og igen til alle de pårørende som sad og heppede i salen!
Lina Nordal har valgt ikke at stille op til DM og det har hun min fulde opbakning til, hun har haft en ganske hårdt forløb op til og det ved de som har fulgt hende på sidelinien, men vi fortsætter vores samarbejde fremover og det glæder jeg mig over, hun har været skøn at arbejde med og jeg er sikker på vi kan finde mere frem på den konto! 😉
Men jeg glæder mig MAX. til at se de resterende 5 og ikke mindst Linnea som også stiller til DM, hun skulle ikke forbi debutant stævnet fordi hun debuterede i Body Fitness i 2010 og det bliver spændende at se hvad der er sket for hendes udvikling siden da! 🙂