Udgivet i Skriv en kommentar

Hvad gør du i julen?

Inspireret af et indlæg på FB, som jeg egentlig finder ret trist, så vil jeg gerne dele hvordan jeg kommer igennem min jul og altid har gjort det!

Jeg medbringer ikke diverse proteinpulvere, vitamniner med mere, blot fordi jeg skal til en enkelt julemiddag eller julefrokost, jeg har et ret så afslappet forhold til julemad som jeg ikke mener gør nogen skade. Det er et par sølle måltider som jeg nyder med største velbehag og uden dårlig samvittighed, for maden er lavet fra bundennog med kærlighed. Kartofler er en ganske ok kulhydratkilde, and og steg er også ganske udemærkede proteinkilder og jeg tæller aldrig mine kcal. Jeg spiser også gerne konfekt med mere med største velbehag, hvis man her vælger at styre helt fri fordi man har lyst og ikke bryder sig om julemaden, så er det jo bare sådan det er.

Jeg læste om en der lige “manglede” at smide 6,5 kg mere inden hun var tilfreds men ville vælge at udskyde dette til julen var forbi… Jeg hører ofte om folk der lige vil tabe x antal kg. og mit spørgsmål lyder så: i forhold til hvad? Til at blive sundere? Til at blive et lykkeligere menneske? Til at ramme den vægt du havde da du var 16? Til at du kan passe bukserne fra “dengang”. Hvorfor lade sig diktere af et tal på en vægt eller et par bukser?

Jeg retter mig efter hvilken type fødevarer jeg får det godt af at spise, den type fødevarer der giver mig energi til det jeg ønsker at have energi til. Jeg ved nu efter flere års trial & error erfaring samt uddannelse hvad jeg trives på og ikke trives på og hvordan min krop ser ud når jeg har det bedst og her taler jeg om hvordan min krop FYSISK har det bedst ikke hvordan jeg PSYKISK føler mig bedst tilpas, dog vil jeg sige at når min krop har det godt, har jeg det også godt mentalt og jeg accepterer mit spejlbillede som det er. Mentalt vil jeg altid gerne lige være 5 kg lettere, men min krop har lært mig hvor den har det bedst og hvordan jeg har de bedste forudsætninger for at have energi til min træning og job.

Så søde piger, slap af, nyd livet og find ro med julemaden hvis i elsker den, hvis ikke så gør det der føles rigtigt, men stop med at tælle kcal.

Rikke Bundgaard fra www.dinsundhedscoach.com har i dag netop delt en lille video om emnet her: http://missbundgaard.com/ og søger du lidt rundt på bloggen her, kan du også finde artikler om emnet.

Skal du stille i en fitnesskonkurrence til september er det ikke julen der står i vejen for dit mål eller familiens fødselsdage, det er hvad du gør i den resterende periode og en ting er helt sikkert tryk avler modtryk og din krop vil altid kæmpe for at komme tilbage til udgangspunktet lige meget hvad og jeg har ganske ofte oplevet hvordan fitnessatleter går ned med flaget i manglende accept af dette og i enkelte tilfælde bliver syge, eller begynder at tage “hjælpemidler” for at holde formen året rundt.

 

Udgivet i 6 kommentarer

Organiserer, planlægger og strukturerer

Fredagen i dag, har jeg reserveret til kontoret og hvilken fornøjelse det er at få  noget fra hånden for alvor, det gør at jeg (efter mit kageprojekt er halvvejs) kan gå på hovedet i seng og se frem til en weekend med helt ro i hovedet.

Jeg har nu organiseret mine uger stort set hele april ud, men der kan jo altid komme småændringer/justeringer og dem er jeg også forberedt på. Det betyder at der nu er frigjort tid og plads til alle mine klienter, eksamenslæsning, en tur til Berlin, en tur til Oslo for at komme til eksamen og så er den april slut og dejlige maj er lige om hjørnet!

Særligt om fredagen er jeg spændt på min indbakke, fordi i den her tid er Team LPB på diæt og for de flestes vedkommende for første gang og det skulle jo helt gå rimeligt problemfrit efter de første 14 dage som det lige tager at komme ind i rytmen. Der er stor forskel på hvad den enkelte har af tilgang og præferencer til kosten og det er derfor et spændende puslespil af finde frem til hvad der fungerer for den enkelte og derfor også ganske spændende at modtage opdateringer.

Jeg må i dag fremhæve Kathrin som har valgt at udskyde sin første konkurrence til 2014 for at være sikker på at stå i den ønskede form. Kathrin har jeg i forvejen haft et længere forløb med og det har været en spændende proces hele vejen dog ikke uden et par kampe og kameler der måtte sluges, men missionen er lykkedes og Kathrin kan nu fejre et vægttab på 10 kg. siden 1. januar, på troda af jobskift og et par runder med influenza og forkølelse. Kahtrin har nu sluppet kalorietællingen så godt hun kan og er begyndt stille og roligt at se maden som sin ven og ikke fjende. Kæmpe ros herfra!

Enkelte har fået udstukket retningslinier for kosten ligesom Johanna der vandt sin bikiniklasse sidste år, mens andre har fået udleveret konkrete men flexible kostplaner som de følger nu. Her må jeg så også fremhæve Sarah som faktisk også siden januar, selv har formået at smide 10 kg. ved hjælp af ren mad, sund fornuft og mere fedt! 🙂 Way to go Sarah!

Planen for Sarah er nu at jeg nu modtager feedback på hver uge med mål og vægt, men at hun fortsætter det gode arbejde, dog med mere konkrete retningslinier for som jeg plejer at sige er regel nr. 1 hos mig: “if it ain’t broke, don’t fix it”!

Det skal lige understreges at INGEN der ikke skal stille op til fitnesskonkurrencer indenfor de næste 6 mdr. bliver udstyret med en kostplan, der er særlige forhold der gør sig gældende her. Her tilbyder jeg tilgengæld kostcoaching så DU lærer SELV at tage ansvar for din mad, lærer hvad der er optimalt for DIG og DIN sundhed så du altid (eller for det meste) er i stand til at træffe de rigtige beslutninger omkring din mad og din sundhed.

Jeg har tidligere skrevet om kost og sundhedscoaching her…

Hav en dejlig fredag

/Lonnie

Udgivet i Skriv en kommentar

Hvad skal der til?

Jeg ved ikke om jeg er uklar i min kommunikation og besvarelser af mails, men jeg modtager til stadighed henvendelser fra kunder der efter eget udsagn træner seriøst men bare liiiiige mangler at får styr på kosten og til det svarer jeg: “det lyder godt, jeg tilbyder netop kostcoaching, som indebærer at jeg sender dig et laaaangt spørgeskema som bl.a. indeholder 7 dages kostregistrering, som DU ydfylder, jeg modtager det udfyldte skema og bearbejder dine data og jeg sætter mig ned og i samarbejde med DIG, laver jeg en konkret HANDLINGSPLAN! LÆS: IKKE KOSTPLAN! men en plan for hvordan du integrerer de nødvendige ændringer, hvilke kosttilskud du har godt af, hvilke fødevarer du bør tilføre din hverdagskost og hvordan du kommer ud af dit uhensigtsmæssige tankemønster som har ført til dårlige kostvalg, eller overspisning”.

Det er det kostcoaching indebærer.

Du må ikke tage fejl af det mine fitnessatleter skal igennem, de skal ned i en fedt % der er ganske urimelig for en kvindes krop og der er helt andre mekanismer på spil og det er ikke sundhed der bliver coachet i der, men jeg bestræber mig på altid at gøre det så sundhedsmæssigt forsvarligt alligevel, men det er stadig en helt anden snak og ikke noget man bør gøre hvis man blot vil være frisk, slank (læs ikke tynd!) og sund.

Men selv for en fitnessaltet kan det, hvis viljen er til stede, sagtens lade sig gøre at gå ned i vægt et godt stykke af vejen uden kalorietælling og et godt eksempel på dette er sidste års DM Bikini vinder Johanna som gjorde et fantastisk stykke arbejde, udelukkende ved hjælp af kostcoaching og specielt tilrettelagte træningsplaner for hende.

IMG_0811[1]*Johanna – vinder af Bikini Fitness – 163 2012

En kostplan hjælper dig ikke til at træffe de rigtige beslutninger, det lærer dig heller ikke at lytte til og forstå din egen krop og dens behov.

En kostplan orker du max. at følge 14 dag til 4 uger hvis du er max. dedikeret, men så bliver det kedeligt, det bliver en sur pligt at veje maden non stop.

En kostplan er ansvarsfraskrivelse, for du er selv ansvarlig for din fremgang og hvad du stopper i munden og det ender ofte med at du alligevel falder i fordi maden er blevet for kedelig og så får jeg skylden for dit manglende vægttab og den dur ikke! Det er udelukkende helt og aldeles dit ansvar.

Ved hjælp kostcoaching udstyrer jeg dig til gengæld med alle de værktøjer du måtte få brug for til at træffe de rigtige beslutninger og hjælper dig til at ændre den livsstil der førte dig hen til mig. Jeg kommer med konkrete forslag når du løber tør for madinspiration, for der løber jeg aldrig tør!

Tør du selv tage ansvar?

Til inspiration linker jeg igen her til nogle gode artikler om hvorfor du ikke bør tælle kalorier:

http://jacksonstrength.com/the-skinny-on-skinny-fat/

http://fitnessbloggen.no/spis-sunnere-ikke-mindre/

http://www.charlespoliquin.com/ArticlesMultimedia/Articles/Article/894/Why_the_Calorie_Approach_to_Weight_Loss_Doesnt_Wor.aspx