Udgivet i 4 kommentarer

Min rejse – første år

Som lovet kommer her et laaangt indlæg om mine oplevelser omkring det at være på diæt op til en konkurrence, hvordan jeg har overvundet trætheden, fundet motivationen til at fortsætte når alt så ud til ikke at jeg ikke kunne nå i mål og hvordan man håndterer at der måske en dag er røget 50 kcal. ekstra, eller 10 g. kylling for meget på planen.

Jeg har valgt at dele mine oplevelser over de 5 år jeg har konkurreret og mine oplevelser efterfølgende og jeg vil igen understrege at diætplaner/kostplaner, kald dem hvad du vil absolut ikke er et must for at komme ned i vægt på en sund og fornuftig måde. De er for mig et værktøj, der gør det muligt at styre mine portionsstørrelser, når appetit reguleringen ryger, for det gør den! Det er igen ikke særligt sundt for en almindelig kvinde at have så lav fedt % hele året rundt, men her er mine oplevelser, på godt og ondt:

År 1

Det første år er det år jeg betragter som mit fumle år, hvor jeg lige skulle finde ud af hvordan den her sport hang sammen.Jjeg har haft et par veninder og en et par venner der har deltaget ved Mr. & Miss Fitness, men aldrig haft et større indblik i hvordan deres hverdag hang sammen, men jeg har altid været nysgerrig efter at vide det og valgte derfor at tage med Rune til Herning i 2006 for at se DM i Athletic Fitness, for egentlig var det Runes ønske at stille op, men jeg valgte at hoppe med på vognen, efter at have set konkurrencen IRL.

Jeg benyttede mig af samme træner som Rune fordi han var i vores lokale center, havde tidligere stillet i Mr. Fitness og var på daværende tidspunkt også den personlige træner jeg kendte med højest uddannelses niveau og fordi jeg følte mig helt tryg ved ham. I Randers var jeg på det tidspunkt laaaangt væk fra alle andre der skulle stille op og Rune og jeg gik rundt i vores egen lille verden. Min træner lavede min træningsplan klassisk 3 split, kostplan fik jeg 10 uger før DM, set i bakspejlet alt for kort tid før, men jeg havde ikke ret stor muskelmasse og måtte udnytte den tid jeg havde til at bygge mest muligt og derfor blev diætstart udskudt så længe som muligt.

Min diætplan  i 2007 bestod af almindelig mad, der var sågar en helt almindelig rugbrødsmad med ost på planen og det at det var helt almindelig mad, gjorde at jeg kunne holde det ud, jeg havde frygtet torsk og ris! Jeg var tilgengæld sulten stort set nonstop, eller 10 min. efter jeg havde spist min ene kartoffel, eller mine 10 grove pastaskruer sammen med min kedelige kylling! Mit sidste måltid bestod af en shake med kassein og igen efterlod den mig MEGA sulten når jeg skulle i seng.

Den største udfordring for mig det år var, at det var første gang i mit liv jeg havde spist efter kcal. restriktion, altså jeg har flere gange lavet klassikkeren med at starte op på en sund mandag, for at afbryde tirsdag fordi jeg var sulten og jeg spiste junk af en eller anden art flere gange ugentligt og gik ikke op i madlavning. Faktisk var jeg ret kræsen! Jeg spiste gerne en rulle SMIL el. lign hver dag, drak Matilde Kakao, spiste Cornflakes med oceaner af sukker i stedet for rigtig mad ( i ser sikkert hvor jeg vil hen). Jeg var tilgengæld ikke tyk, bare normalt bygget 161 cm. høj 55 kg. men nu når jeg ser tilbage, vil jeg faktisk kalde mig selv for tyndfed. Jeg havde et højt aktivitetsniveau, cyklede rundt til alle de aktiviteter jeg deltog i og jeg kommer fra en lang baggrund hvor jeg har været ekstremt aktiv, med svømning, ridning, dans og undervisning i Bodypump og Bodyflow.

Tilbage til min diæt…og sulten!

Jeg fik ødelagt rigtigt mange nætters søvn grundet sult og trætheden meldte sig ret hurtigt, men grundet læserferie, uddannelsesafslutning fik jeg en periode på dagpenge og dermed lidt ro på den front. Dog var jeg var igang med at forsøge at etablere min egen Bagel & Coffee shop og flytning til hus, men det at kunne planlægge og strukturere min egen dag, gjorde det muligt.

Mine omgivelser forstod intet og jeg blev faktisk lidt skuffet over hvor dårligt folk håndterede at jeg var på diæt og rent faktisk så blev jeg så træt af det at jeg takkede nej til flere sociale arrangementer, famillien som nok havde det sværest fordi jeg er af en madelskende famillie som også ser ud derefter, prøvede at overtale mig til lige at spise lige den her ene portion af deres mad, for det kunne jo ikke ødelægge noget. Det fik jeg senere vendt til at det var mit valg, min beslutning, jeg kunne ikke forvente at andre ville deltage elller bakke op og ingen andre end mig kunne gennemføre det jeg havde sat mig for, det var 100 % mig selv der skulle gøre arbejdet og var nogen med på idéen, så kunne jeg kun blive positivt overrasket. Faktisk er det sådan hele mit liv har været, hvis jeg ville svømme på det plan hvor jeg var, kostede det også på energi kontoen, venne kontoen, opbakningen hjemmefra (fordi jeg altid var træt), men JEG VILLE og jo mere jeg blev overtalt til at stoppe jo mere ville jeg! Det samme gjorde sig gældende da jeg købte min egen hest, jeg måtte selv finde en løsning på at komme rundt til stævner, selv om mange andre blev kørt af deres forældre, jeg måtte pænt betale fragten selv og det var også ganske rimeligt fordi det var mit valgt og jeg var gammel nok til at skulle betale det hele selv. Det var en god og lærerig periode, fordi jeg lærte ikke at tage den slags for givet, dog af og til også ret hård, fordi jeg knap havde råd til en liter mælk og en pakke pasta, men takket være en ordning om trappevask hos min farmor, hyppige besøg sidst på måneden hos mormoren og morfaren fik jeg af og til varm mad! Dog kan jeg ikke afvise at den manglende opbakning ofte lå og lurede i baghovedet, men der var så mange andre positive faktorer der overvandt de tanker.

Jeg nåede i mål og startede på den her berømte væskeudtømning forud for DM, det er så svært at forklare for folk der ikke har prøvet det, så de forstår meningen i galskaben. Det var noget af det værste jeg havde udsat mig selv for, minus salt fra dag 1, svimmel, hovedpine, langsom hjerne og alt der hører med ved dehydrering og meget få kulydrater. Mængden af kulhydrat var dog ikke særlig lav, set i bakspejlet af hvad jeg efterfølgende har prøvet og jeg forstår at min træner dengang gik med livrem og seler og endelig kom dagen for DM 2007. Vi var desværre kun 2 deltagere det år, men jeg var så heldig at vinde styrkerunderne, hvilket også var dem jeg havde haft fuld fokus på at blive stærk i, ellers kunne jeg ikke rigtig se idéen i at stille op i AF.

Jeg var rigtig, rigtig glad og BIDT, nu ville jeg mere og heldigvis betød førstepladsen at jeg også var kvalificeret til NM og det betød ydermere at jeg fik yderligere 4 uger til at komme i bedre form og det var mit hovedformål med at deltage, jeg ville gerne forbedre mig, da jeg godt kunne se at jeg ikke ville være god nok i samme form. Målet var bare ikke at blive sidst og  det lykkedes jeg blev nr. 4 ud af 5 😉

Det var slutningen på mit første år og jeg vidste jeg ville mere og al fokus lå på at slå mine EGNE rekorder i styrkerunden fordi jeg faktisk tog DM rekorden det år og den MÅTTE jeg bare slå igen, ergo her begyndte endnu en konkurrence mod mig selv! Jeg slap tøjlerne kostmæssigt og vendte stort set tilbage til den gamle livsstil og tog 10 kg. på lynhurtigt og nej det var ikke muskler! Min krop svulmede også op, der kommer altid en kontrareaktion efter en væskeudtøming og en diæt med masser af cardio, når man så øger kcal. indtaget drastisk og skærer endnu mere ned på cardioen, så giver det sig selv hvad der sker, men jeg ville have ro til min styrketræning som nu var blevet min største glæde og derfor skar jeg i en periode cardio helt væk. Da jeg endelig havde vænnet mig til mit nye spejlbillede, begyndte min næste diæt mod DM 2008 og denne gang i GOD tid, så det var denne gang 20 uger før.

To be continued…