Efter en presset fredag, kom tidspunktet for en hyggelig aften i venners selskab på Nordens Flokekøkken endelig. Vi havde endnu en gang været heldige at få en Sweetdeal til god mad.
Konceptet var 3 retter + kaffe og Avec, inkl. vin ad libitum.
Vi startede heldigvis hos vores venner Tina og Lars, med en lille velkomst og lidt snakcs i form af agurkestænger, guacamole og dadler med bacon (yndlings snack). Jeg siger heldigvis forde det skulle vise sig at blive en langtidsforestilling at spise.
Da vi ankom blev vi venligst gjort opmærksomme på at der var meget travlt, men at vi ville blive behnadlet så godt som muligt af tjenere som samtidigt var helt nye. Dejligt at man får den info fra start så forstår man lidt bedre hvis der sker nogle mishaps.
Vi blev også gjort opmærksomme på at vores glas selvfølgelig ville blive fyldt, men at de havde haft dårlige oplevelser med gæster der var blevet så fulde og ubehagelige, nogle havde låst sig inde på et toilet, andre havde kastet op i restauranten…. Så var stilen ligesom lagt. Vi gjorde den venlige tjener opmærksom på at det selvfølgelig ikke ville ske, vi var der for at hygge og vi havde god tid. (heldigvis)
Vi fik et lyserødt glas med bobler som jeg ikke lige kan huske hvad var, men det smagte godt. Vi fik efter lang tids venten også et glas med rodfrugstchips, butterdejsstænger og en grøn mayo.
Der var ikke meget til os 4, så godt vi havde dækket os lidt ind hjemmefra. Vi kom til at studere vores “saltskål” nærmere og det viste sig rent faktisk at være sukker, vi tænkte at der nok var et formål, men som aftene skred frem gik det op for os at det var det faktisk ikke! Så sukker skulle have været salt! Samtidig var vores peberkværn helt tom og vi måtte bede om at få en ny.
Så blev der delt brødkurve ud på bordene og med de nye tjeneres uerfarenhed og mangel på effektivitet glemte de at vi også skulle have smør til.
Jeg gad ikke brødet men gemte min appetit til forretten som kom over en time efter vi havde sat ostil bords. Den var tilgengæld rigtig god og den bestod af rimmmede kammuslinger, jordskokchips, maltstøv og grillet porre, samt en omgang jordskokkesuppe som blev overhældt ved bordet. MUMS!
Til forretten fulgte en ok hvidvin, alt vin var i øvrigt fra Italien og jeg husker at den var af druer dyrktet på vulkanjord.
Så ventede vi endnu en time på hovedretten, som bestod af kalvekød, pebersauce, kartofler vendt i grov sennep og et enkelt rosenkålsblad. Til hovedretten fik vi en vin indeholdende hele Italien, det vil sige druer fra stort set alle områder i Italien, en ret så kraftig sag. Det første glas var perfekt tempereret og liltet, det næste var koldt og smagte sprittet. Tina var ikke så heldig med hendes kød, da det stort set var et ultra tyndt stykket og et der kun bestod af fedt. Hun fik dog tilbudt en ny tallerken, da vi rettede tjeneresn opmærksomhed mod dette.
Så nåede vi til desserten, næsten 3 timer senere!
En “konfektkage” som egentlig var et ubagt stykke krydderkage og en kanelis, som vi erfarede var helt uden sukker! Dertil en lille æblekompot som angiveligt skulle være sød nok til at opveje at der ikke var dukker i isen! Men aldrig har jeg fået så kedelig en is, den kunne da i det mindst have haft lidt noter af sukker men ikke det mindste var at spore. Så skuffet glædede vi os til kaffen så vi kunne komme hjem!
Til kaffen fulgte et lille bitte stykke sandkage, som for det første var godt brændt i bunden, men som også var alt for salt, det blev dog opvejet en smule af en karamelcreme på toppen.
Vi forlod stedet uden at smide drikkepenge, der var for meget der trak ned.
Alt i alt en skuffelse og jeg er glad for at jeg ikke betalte fuld pris, det eneste der trak op var forretten. Hjemme hos Tina og Lars fik vi dog lidt hjemmelavet “sund” chokolade som gjorde godt, smat lidt chips. Trætte og mætte væltede vi i seng, Tina og Lars var barnefri og jeg skulle hjem og starte dagen med en PT kunde kl. 10 i Fitnessdk.
kl. 11.30 blev nr. 4 killing hentet og vi har nu kun 2 tilbage og 1 af dem skal afleveres imorgen og her er allerede meget stille 🙁