Udgivet i Skriv en kommentar

Grøn Scramble – stop spild af mad!

2013-09-26 08.10.53Jeg hader at smide mad ud, så her er en af de ting jeg bruger mine rester til:

Grøn Scramble:

2 æg

1 stor spsk. Broccoli mos (rest fra dagen før)

1 skive serrano (jeg har det stort set altid i køleskabet fordi det kan bruges som smagsgiver i så mange retter)

Lidt revet Cheddar ost, salt og peber.

Jeg plejer at tænde panden, men jeg finder ingredienserne frem, tænder min elkedel for at varme vand til te og så smider jeg det hele på panden på èn gang og mixer det godt rundt og ca. 2 min. senere nyder jeg både en kop te og min morgenmad, såfremt den står på æg.

Æg er en alsidig ingrediens og jeg bruger også omeletter til at fylde med rester fra køleskabet, æg er glimrende at have med på farten i deres skal og hårdkogte fordi de er pakket ind i deres egen embalage og holder sig fint, selv om tasken får et par slag undervejs! En af mine foretrukne snacks på farten!

Udgivet i Skriv en kommentar

Grønkålschips

2013-09-01 12.29.48-2Jeg har tidligere købt Raw Grønkålschips, men har længe villet prøve om jeg kunne lave dem selv og det kunne jeg og det er faktisk ganske let og nu er Grønkål i sæson, så det er bare om at komme i gang.

Du ryger hurtigt op på din daglige grøntsags ration, hvis du tilføjer lidt af disse også 🙂

Vi brugte dem som en søndagssnack og de faldt også i god smag hos kæresten som oven i købet fandt at de mættede mere end alm. chips og derfor et superfint alternativ!

Jeg forsøgte mig denne gang med ovnmetoden, men skal helt klart også have dem testet i min dehydrator.

Opskrift:

  • 1 pose grøntkål (jeg fandt det i Kvickly)
  • Vaskes grundigt og duppes tørre med viskestykke
  • Plukkes fra stænglerne i ca. 5 x 5 cm store stykker
  • Hæld i en skål og bland med lidt olivenolie og din favorit krydderier, jeg lavede en portion ca. halvdelen af posen med næringsgær og den anden med wasabi
  • Drys lidt salt på, jeg anvendte max. 0,5 tsk. og fandt faktisk at det næsten var for meget
  • Bages ved 100 g. varmluft i ca. 30 min.

Enjoy!

 

 

Udgivet i 4 kommentarer

Sukkerfri Bounty

2013-08-18 18.24.24Jeg afholder om 14 dage mit eget Babyshower og i den forbindelse prøver jeg at tilbyde mine gæster et par valg i form af enten de traditionelle sukkerholdige kager (jeg har bagt mini cupcakes som skal pyntes med lyserød frosting, mini donuts m.m.) og så ved jeg at både min mor og et par andre af gæsterne prøver at holde sig fri af sukker og et par stykker burde holde sig fri af sukker, herunder min diabetes ramte onkel og farmor 😉

Jeg har længe villet prøve denne opskrift på  Bounty og efter at have lavet den, kan jeg ikke forstå hvorfor jeg har ventet så længe og nu har jeg i hvert fald ET alternativ til mine gæster, men lur mig om ikke jeg ryster endnu et par stykker ud af ærmet:

Hjemmelavet sukkerfri Bounty

  • ca. 100 g kokosrasp
  • ca. halvdelen af den faste creme fra en dåse med kokosmælken
  • 2 tsk med top kokosolie
  • 2 tsk. Sukrin,
  • 2 dråber stevia vanilie creme eller blot vanilie essens.

Fremgangsmåde:

Smelt kokosmælken og olien sammen med Sukrin og stevia, tilsæt  kokosrasp, stil på køl til massen er fast, skær ud i bidder og overtræk med en god mørk chokolade 🙂

Udgivet i 1 kommentar

Sukkerfri Karamel/Peanut Fudge LCHF venlig

2013-06-30 16.41.02-1Opskriften er fundet hos Madbanditten dog modificerede jeg den en smule.

Jeg anvendte følgende:

2 dl  piskefløde
50 g smør
2 spsk Sukrin Gold
½ tsk vaniljepulver
1 spsk peanutbutter med crunch

2 knapper af Valhrona 70 % chokolade finthakket

Fremgangsmåde:

1. Bring alle ingredienser med undtagelse af peanutbutter i kog og lad simre ved svag varme i 30 min. (men hold øje), indtil du har en tyk, lysebrun masse.

2. Rør ofte, så det ikke brænder på.

3. Når massen er tyk nok, slukker du for varmen og rører peanutbutter i.

4. Hæld det i en form beklædt med film og stil hele herligheden i fryseren et par timer. Jeg anvendte en halv franskbrødsform.

5. Drys chokoladen i, den smelter hurtigt så vil du have tyggemodstand skal du lade massen køle lidt

6. Tag dem ud og skær dem i firkanter, (jeg fik 16 stk. efter jeg havde skåret grimme kanter af og ædt dem).

De var rigtig gode og fungere godt som “metadon” slik oven på en lørdag hvor der røg en del usunde ting ned oven på et lille familietræf i anledningen af min “svigerindes” Bachelor.

Du kan finde mange flere billeder til inspiration på min Instagram profil: @lbpfitness

 

 

Udgivet i Skriv en kommentar

Rejesalat og Snacks

Efter en skøn tur til Berlin og lidt friløb på madfronten, har det været svært for både Rune og jeg at finde tilbage til hverdagen, ikke mindst fordi jeg har fløjet rundt fra A til Z og madplanlægningen har været lidt nedprioriteret pga. dovenskab (ja jeg er heller ikke perfekt ;-)) Men det gode af det hele er at jeg bliver så træt at de nemme løsninger at jeg hurtigt savner mine salater og grøntsager generelt.

Måltiderne er fra weekendens hygge fordi når jeg har skejet ud i hverdagene har jeg ikke lyst til “hygge” i weekenderne men benytter mig af friheden til at vælge sundt!

Jeg havde en ubærlig trang til rejer, asparges og mayonaise så derfor blev det til en omgang hjemmelavet rejesalat:

2013-04-20 17.59.59

 

 

 

 

 

 

Opskrift: (Ca. mål)

150 g. rejer

1/3 del af de asparges der var i dåsen

2 spsk, god mayo

3 spsk god Creme Fraiche 38 %

1 tsk. chili sauce fra Heniz

Smages til med citron, salt og peber

Dryp både asparges og rejer godt af i en si inden de blandes med øvrige ingredienser.

Nydes på en bund af salat og toppes med agurk, tomat og et drys dild.

Jeg havde til 2 portioner altså dermed også til frokosten dagen efter.

 

Min lørdagssnack ses her:

2013-04-20 18.27.01

 

 

 

 

 

 

Gulerod, agurk og lidt oliven med mandler i, dip af Raw “humus” (den røde) fra Råbar i Århus og ligeledes en “mayonaise” fra Råbar.

10 cm. agurk og 1 enkelt gulerod udgjorde denne fest!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Udgivet i 2 kommentarer

Pumpkin Protein Pancakes – opdateret med billede

Midt på ugen var jeg lige for et ny åbnet Super Best supermarked og de har et lille afsnit med amerikanske varer og her faldt jeg over græskar (pumkin) på dåse. Det er r.. dyrt og normalt ville jeg lave det selv fordi et græskar koster ca. det halve men der er 3 til 4 gange så meget kød som det du får på dåsen, men nu er det jo ikke lige sæson og jeg havde lyst til græskar!

Lørdag morgen er ofte pandekagedag fordi jeg her hygger mig om morgenen, altså jeg ville sagtens kunne gøre det til hverdag, fordi det ikke er besværligt, men jeg har nogle ritualer til hverdag, som jeg holder af, ligesom jeg har ritualer i weekenden som jeg holder af. Og det er efterhånden blevet pandekagedag og i morges blev det altså til Pumpkin Protein Pancakes:

2013-04-20 08.44.12

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Opskrift:

75 – 80 g. æggehvide

1 tsk. kokosmel (det fine)

1 tsk. vanillie proteinpulver (lean dessert vanillie)

2 tsk. græskarpuré

Et drys kanel, et drys ingefær, et drys nellikke, et lille nip salt

1 tsk. bagepulver

 

Jeg fik 2 stk. som jeg fik testet på min helt nye teflon frie pande! Jeg har spist nok teflon! Jeg spiste en klat peanutbutter, en klat cremefraiche og et drys kanel til.

 

 

 

Udgivet i 2 kommentarer

Dehydrerede Sweet Potato Chips

Jeg har endelig fået min fødselsdagsgave fra Rune og det var en dehydrator som jeg længe har ønsket mig, så jeg kan prøve at dykke ind i nogle af de spændende opskrifter der ligger derude på nette om både rå mad og lækre kålchips m.m. Jeg sværger ikke til Rawfood, men hilser det velkomment fordi jeg syntes der er kræset for smagene og det giver endnu størrre muligheder for at variere retter til køkkenet og fordi jeg godt kan lide at spise vegetarisk af og til.

I går testede jeg så for første gang min dehydrator og valget faldt på Sweet Potato Chips fordi jeg netop havde 2 store liggende af slagsen.

Jeg skar dem i tynde skiver på et mandolinjern og lagde dem så enkeltvis på ristene så de ikke rørte hinanden og instillede dehydratoren til 60 min. på højeste varme som er 70 grader. Efter 30 min. skiftede jeg rundt på bakkerne og vendte chipsene. Da de 60 min. var gået skruede jeg ned på halv varme og indstillede timeren på 3 timer yderligere. De skal være helt crispy når de er færdig og det kræver at man af og til vender dem og i takt med at de bliver mindre, kan man slå pladerne sammen.

De færdige chips, skal nu hældes i en frostpose, dryppes med lidt god olivenolie og drysses med salt og nydes. Fri for Acrylamid ;-).

Billeder kommer, så snart min uploader vil lege med igen.

Indtil videre går det ikke helt så godt med at holde påskeferie, jeg får ikke slappet så meget af som jeg gerne ville fordi jeg stadig er lidt bagud med Body Flow og har været nødt til at investere noget tid i at øve og så har jeg et kageprojekt der skal være færdigt til næste lørdag og kagen har allerede drillet mig en gang, så jeg måtte lave bundene om!

I morgen er Matilde hjemme på visit fra Oslo og hun har derfor booket en PT time og normalt tager jeg ikke andre timer en Body Flow om søndagen som er mit frirum, men lige i det her tilfælde har jeg gjort en undtagelse.

Mandag har jeg en vagt for Heidis Kro, hvor jeg er lånt ud til et selskab, et lille hyggeligt et af slagsen godt nok, men alligevel! Jeg er et fjols til at holde fri når jeg er hjemme!

Jeg glæder mig til Rune og jeg skal til Berlin, der skal jeg godt nok læse til eksamen, men jeg forventer absolut også at kunne få koblet HELT fra der.

 

 

Udgivet i 1 kommentar

Kokostoppe m. vanillie protein

De sidste 2 dage har stået i hjemmearbejdsdage og herunder også uddannelsesdage fordi jeg følger 2 online forløb og det var skønt at få begravet næsen i studierne igen! Nu har jeg opsamlet lidt nyt og det kan så ligge og rode lidt i baghovedet de næste par dage.

Jeg har også været igennem min arkiver på computeren og faldt over nogle gamle opskrifter som jeg aldrig har fået offentliggjort fordi jeg ville have at Gymnordi skulle være de første der fik mulighed for at trykke dem.

Så i får lige dagens opskrift:

Kokostoppe m. vanillie protein:

Kokostopp m. vanillieprotein

Ingredienser:

100 g. kokos rasp

100 g. æggehvide

50 g. Lean Dessert Vanille

Sukrin efter smag, jeg tilsatte 1 spsk.

Fremgangsmåde:

Mix alle ingredinenser sammen og bag i ovn ved 175 g. varmluft i 10-12 min. eller til de er let gyldne  – let ikke?!

Udgivet i Skriv en kommentar

Madfotograf

Bliver jeg aldrig!

Det bliver mere dogme agtige billeder jeg får taget, jeg har dog forsøgt i en periode at tage fine billeder med et kamera, hvor jeg tilgengæld aldrig får oploaded billederne fordi det kræver at jeg får tændt computeren i det øjeblik billederne er taget og jeg får SLET ikke redigeret billederne, men jeg har besluttet mig for at være ligeglad. Det er min stil, dogme (dovenskab) men alternativet er at jeg aldrig får lagt billeder op.

Men her er lidt inspiration til en let frokost og et hurtigt aftensmåltid der er en populær og virkelig let ret:

En 80’er klassiker – Avocado med rejer, mayonaise, citron, salt og peber

2013-02-12 12.47.54

 

 

 

 

 

Dette fik jeg til frokost og til aften stod den på Falafel salat, det var denne gang helt almindelige falafler, da jeg ikke havde en rest grøntsager at proppe i.

2013-02-12 18.28.47

 

 

 

 

 

Opskrift:

250 g. øko kikærter sættes i blød når du står op altså mindst 8 timere før de skal bruges, skyl dem når du kommer hjem til spisetid – altså ca. 8 til 10 timer senere. hæld dem op i en blender, hvor resten af ingredienserne tilsættes

pres 1/2 øko citron

tilsæt 1/2 spsk. salt eller efter smag

1 spsk. spidskommen

et lille løg

et par fed hvidløg (hvis man ikke er bange for den slags)

Det hele blendes til det er en homogen masse, der må godt være grove stykker imellem.

Tag en dyp pande eller en stor gryde og hæld olie til stegning i, den skal være god varm før du starter med at forme og sætte falaflerne i.

Mens olien varmes, kan du snitte lidt salat, agurker, tomat, løg og røre en lunhyrtig dressing ved at blande lidt cremefraiche 38% og lidt øko mayo eller blot mayo og en stor klat Heinz chilli dressing.

Falaflerne vendes når de er gyldne og færdige når de er gyldne hele vejen rundt.

Jeg former mine med en is kugle ske. 🙂

 

 

Udgivet i 6 kommentarer

En tur på det rullende kontor

Så er jeg atter på tur og har nu fået indhentet de fleste af mine hængepartier fra i går, der er ovenikøbet blevet lavet ekstra træningsprogam som lige skulle skydse ud i sidste øjeblik. En bestilling jeg fik sent i aftes!

Det burde betyde at min næste burde kunne rulle fuldstændigt gnidningsløst, jeg er forberedt fra top til tå og kan fokusere 100 % på at være til stede sammen med mine kunder!

Vægten er dale lidt igen, men det har været en lang uge og tempofyldt uge og min tidlige morgenvægt sagde 64,1 kg. Den er ofte noget lavere hvis jeg står op til normal tid, men i dag var jeg oppe kl. 06. jeg har før prøvet at gå i seng sove 2 timer og så mangler der lige 500 g. 😉 efter toiletbesøg.

Jeg sov tilgengæld heller ikke ret meget i nat, Basse var ude og lege og jeg kunne ikke rigtig finde ro før jeg fik ham hjem og han kom hjem lidt over midnat, det blev en urolig nat for jeg sov på sofaen for ikke at forstyrre Rune som også skulle tidligt afsted, jeg væltede ind i seng ved halv fem tiden i morges 🙂

Nu mangler jeg lige de sidste detaljer så står den på PT i Valby og efterfølgende træning i Target Fitness med andre trænings tossede veninder, det kan kun blive godt!

På bussen har jeg nydt disse som ingen tid tager at lave og som er stor favorit hos de piger der er på diæt lige nu:

Luftige Proteinpandekager:

140 g. æggehvide

2 tsk. Lean Dessert Vanillie eller anden protein

2 tsk. kokosmel el. mandelmel

1/2 tsk bagepulver

 

Bland det hele sammen, lad det trække lidt, tilsæt evt. lidt vand for tyndere konsistens, steges så de lige akkureat er færdige, så er de dejlige luftige og saftige og de er nemme at tage med på farten, gluten og sukkerfrie 🙂