Udgivet i Skriv en kommentar

Godt du nåede det!

“Godt du nåede det” var der en der sagde til mig i træningscenteret i går!

Hvad mente hun med det tænker du?

Jo se du, jeg har i længere tid, nærmere betegnet et år, haft betydelige smerter omkring mit korsben og diverse andre problemer rundt om bækkenet i samme forbindelse.

Jeg har været igennem diverse behandlingsmetoder og jeg har slidt flere behandlere op. Hver gang jeg startede hos en ny, var denne fyldt med optimisme om at jeg kunne behandles, men jeg fik desværre aldrig blivende resultater af behandlingerne og som jeg altid selv siger til mine klienter, når det du gør ikke virker, så må du prøve noget andet!

Jeg har været i røntgen som viste moderat slidgigt i nakken, hvilket på ingen måde er noget der kommer bagpå mig og noget jeg forlængst har fundet ud af at leve med og er helt afklaret med det. Røntgen viste også et korsben der ikke stod korrekt, det blev forsøgt behandlet, men uden effekt! DERFOR fik jeg endelig en tid til en MR scanning som endelig viste den egentlige årsag til mine smerter, nemlig en protusion på mit korsben – kort fortalt er det lige nummeret før en diskusprolaps…. desuden har jeg også slidgigt i ryggen, men det vil alle der har haft et aktivt liv formentlig også have, er de så hypermobile ligesom jeg er sandsynligheden større!

Ligesom da jeg fik at vide at mit højre knæ var færdigt med at squatte og løbe, havde jeg et par tænksomme dag, hvor jeg kom til den lave ende af følelsesregistret, men som altid syntes jeg det er rart med afklaring, så jeg kan komme videre herfra og jeg kommer for en periode til helt at undlade at løfte tungt eller måske for altid, men det vil jeg lade tiden afgøre. Det betyde et farvel til tunge dødløft som ellers er en af mine yndlingsøvelser, det betyder et farvel til mange ting, selv om jeg egentlig føler mig fit for fight, men det er også en erkendelse af at min krop har været udsat for meget hårdt fysisk arbejde og træning gennem hele mit liv og en accept af at jeg ikke blive yngre. Jeg vil fortsat være at finde i træningscenteret fremadrettet, gørende det jeg elsker, at bevæge mig, grine, svede, pive, men nu ligger fokus ikke længere på tunge løft, men på at holde min krop funktionel og bevar muskelmassen bedst muligt.

Så som kvinden jeg talte med i centeret sagde så er det alligevel stadig med et smil på læben, fordi jeg nåede det jeg satte mig for i en sen træningsalder!

Jeg nåede at løfte tungt, tungere end de fleste på min alder

Jeg nåede at vinde en hulens masse fitness

Jeg er stadig i bedre form end gennemsnittet og det vil jeg fortsat stræbe efter og det finder jeg intet forkert ved

Jeg vil stadig bevæge mig fordi jeg elsker at bevæge mig og kommunikere med kroppen, selv om jeg ikke altid har været så lydhør 🙂

Nye tanker herfra…

Godt jeg nåede DET!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *