Udgivet i Skriv en kommentar

PT Center i Randers

Ja så fik jeg lige plads til et lille indlæg her inden ferien som officielt starter om få timer!

Jeg kan med stor glæde annoncere at jeg til august åbner et PT center i Randers! 🙂

Det bliver et sted, hvor netop lige det PERSONLIGT kommer i højsædet.

Det bliver et sted med plads til kurser og udvikling.

Det bliver et sted tæt på afkørsel til og fra motorvej, så det er let at komme til.

Det er kun åbent for personlig træning kurser og workshops, der er derfor ikke tale om et fitnesscenter hvor du kan melde dig ind og træne som medlem, men du kommer til at kunne træne personligt og altid sammen med en personlig træner.

Der vil i løbet af efteråret dukke flere spændene træningsforløb og kurser op.

Jeg mangler det sidste udstyr for at komme på plads og jeg har netop fået meddelt at der er forsinkelse på, så start kan først blive medio august, men jeg melder en helt specifik dato ud.

Jeg søger derfor min. 2 dygtige personlige trænere, trænere der ikke ser sig selv som færdiguddannede, trænere der har lysten til kontinuerligt at videreuddanne sig, trænere der har lyst til at indgå i et team, hvor vi lærer og sparer med hinanden.

I tilknytning til PT centeret findes Iværksætterhuset Workinn, som vi også vil være en del af i kraft af at vi deler de forskellige faciliteter i huset, herunder mødelokaler, køkken og bad. Der vil være mulighed for at købe annoncer på lysttavlen udenpå huset, her kører rigtigt mange biler forbi hver dag, det er en hovedfærdselsåre i byen med tilkørsel til motorvejen lige udenfor.

Adressen er:

Messingvej 6
8940 Randers SV

Og mere info om selve huset kan findes på:

www.workinn.dk

God sommer, vi ses på den anden side! 🙂

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *